Angreb på civile i Seytenga i Seno-provinsen

Væbnede terrorister angreb natten mellem den 11. og 12. juni civilbefolkningen i Seytenga, som ligger i Seno provinsen. Der er bekræftet 50 dræbte, men man anslår, at antallet af dræbte ligger mellem 100 og 170. Dette har medført en stor flygtningestrøm mod Dori, som ligger 45 km derfra. For øjeblikket er der problemer med at skaffe vand til alle i Dori.

Der er annonceret 3 nationale sørgedage i Burkina Faso fra 14. juni til og med 16. juni, og der flages på halv på alle offentlige bygninger og i Burkina Fasos repræsentationer i udlandet.