Kategoriarkiv: Nyhed

Donation

Tidligere formand for “Red børnene i Gorom-Gorom”, Jens Rossen, har i forbindelse med en kær slægtnings død ønsket, at man i stedet for blomster til begravelsen donerede pengene til “Red børnene i Gorom-Gorom”.

Vi takker mange gange for betænksomheden og den flotte donation.

Terrorangreb i to moskéer

Under fredagsbønnen den 11. oktober angreb flere terrorister moskéen i Salmossi, som ligger en snes kilometer nordøst for Gorom-Gorom. Adskillige medier melder, at mindst 15 personer blev dræbt. Angriberne kom ifølge vidner på et stort antal små motorcykler og var til stede i Salmossi både før og efter angrebet. Omtrent samtidigt fandt et andet angreb i en moské i landsbyen Tidiania, som ligger cirka 100 kilometer sydøst for Gorom-Gorom. Derfra meldes ikke om dræbte. Så vist det vides, er det første gang, der er bevæbnede terroraktioner mod på moskéer i det nordlige Burkina Faso, mens der tidligere har været adskillige angreb, der var rettet mod kristne kirker. Motivet er sandsynligvis at skabe frygt og dermed at øge antallet af internt fordrevne. TC.

Ny ambassadør i Ouagadougou

En aften fortalte Abdoulaye mig i telefonen, at han havde hørt i radioavisen, at en ny dansk ambassadør i denne måned har afleveret sine akkreditiver til den burkinske præsident. Det drejer sig om Steen Sonne Andersen, der vist kommer fra en stilling i Verdensbanken, hvor han har beskæftiget sig med konfliktløsning. Et interview i lefaso.net tyder da også på, at han er særdeles velforberedt til opgaven, i en tid hvor hovedspørgsmålet for de fleste burkinske politikere er sikkerhedssituationen. Den nye ambassadør ved alt om, at det kræver social fremgang at vinde over Al Qaeda i Sahelområdet.

Interview med den nye danske ambassadør

Vi har fået en ny ambassadør i Ouagadougou, Steen Sonne Andersen, og det burkinske nyhedsmedie Lefaso.net har den 24. september talt med ham. Interviewet slutter: ”Vi agter at samarbejde med flere partnere. Vi gør dette gennem CSO’er (civilsamfundsorganisationer), der er dynamiske. Vi vil arbejde med lokale CSO’er for at nå mange mennesker, ikke kun i byer, men på mange fjerntliggende steder. Vi har allerede arbejdet med CSO’er i fortiden, og jeg værdsætter deres dynamik. Vi tror på investering i udvikling og på sociale områder. I en undersøgelse, jeg deltog i, blev det sagt, at fattigdom kan have indflydelse på konflikter, og det samme kan miljøforringelse. Det handler om at skabe modstandskraft, det vil sige gennemgå lokal udvikling, beskytte miljøet og så videre… Jeg lægger vægt på betydningen af at sikre de nationale institutioner, på den nationale samhørighed. Burkina Faso har været et fredens land gennem årtier. Der er stor modstandskraft i familierne og i lokalsamfundene. Man må komme ud over denne situation med usikkerhed, og man må gøre det sammen. Jeg glæder mig over udsigten til at skulle arbejde i Burkina Faso igen i fire år og til at kunne se positive udviklingstendenser inden for sikkerhed, fred osv. Jeg holder meget af Burkina Faso og er lykkelig over at være her. Der er godt humør her.” Interview gennemført af Edouard Kamboissoa Samboé. Oversættelse og redaktion: Thyge Christensen.

Internt fordrevne

af Thyge Christensen

For et år siden har endnu kun ganske få hørt om internt fordrevne i Burkina Faso. Lejre har i årevis helt overvejende været for maliere, der var flygtet for krigen i deres hjemland. Men den 30. juni i år blev der opgjort cirka 220.000 personer, der var presset ud af deres hjemegn af terrorisme og etniske overfald, og det tal var steget med 29 % siden den 11. maj. I den samme periode steg antallet af internt fordrevne i Gorom-Gorom fra 3.000 til 6.000.

Sidst i juli udsendte jeg en appel fra Abdoulaye, som bor nogle kilometer uden for Gorom-Gorom:

Kære alle. For et lille minut siden blev jeg ringet op af Abdoulaye, som fortalte, at der er flygtet så mange fra Aribinda-området, at alle dem han kender, og også en del han ikke kender, er søgt ud til ham i Kel Egièf. Det drejer sig om de såkaldte ”interne flygtninge”, sagde han, altså de mennesker der er flygtet fra terrorister og etniske sammenstød. Han har så mange boende, at en del må være ude under træerne, selv om det har regnet meget i nat. Al indendørs plads er optaget. Action Sociale er ved at tælle folk, men der er endnu ikke talt om nogen fødevarehjælp eller andet tilsvarende. Han bad mig hilse alle vennerne, og det fortolker jeg sådan, at han har akut brug for hjælp til i det mindst at kunne byde sine ”gæster” på noget at spise. Om et par dage vil jeg sende ham et beløb og derfor spørger jeg jer, om I vil være med. I så fald bedes I sende penge til reg.nr. 3648 – konto 3648414412 – og I må gerne sende mig en besked som svar på denne mail. Og I må meget gerne sende denne mail videre til alle dem, jeg ikke i hast har tænkt på.

Allerede to dage efter kunne jeg udsende en ny besked:

Kære alle. Jeg har sidst på formiddagen sendt 9.600 kr. til Abdoulaye, og han bad mig fyldt af taknemlighed hilse alle: ”Mit hjerte er åbent, og I har trukket en stor torn ud af min fod.” Nu vil han i første omgang købe nogle fødevarer, og så får vi se, hvad der sker. Han har endnu ikke styr på antallet. Rådhuset har været derude for at tælle flygtninge, men endnu ikke givet ham et resultat, og Action Sociale har han ikke hørt fra, siden de var der i går. Jeg glæder mig over, at vi kan yde en første bistand så hurtigt, som det slet ikke er muligt for de instanser, der nødvendigvis skal overholde visse formalia osv. Siden jeg var i Aarhus for at sende pengene, er der kommet yderligere 900 kr., så jeg ved, at der bliver tale om en 2. forsendelse en af dagene. Og så er det pudsigt at tænke på, at til den første (måske for en gang skyld lidt før?) sender vi en månedsfortælling ud, hvor han citeres for følgende: ” Engang fortalte han mig om sin tidligste barndomsoplevelse: “Jeg lå en mørk aften ude i en hytte sammen med oldemor. Dengang boede vi derude, du ved, nogle kilometer herfra. Min mor var i Gorom-Gorom. Jeg har nok været fire år. Den gamle og jeg kunne høre sjakalerne liste rundt om hytten, og så sagde jeg til hende: Jeg vil ind til Gorom-Gorom, hvor mor er, så sjakalerne ikke æder mig, for det er mig, der skal tage mig af dem allesammen.

Om fredagen ringede han og fortalte, at myndighederne i Gorom-Gorom har opgjort antallet af de internt fordrevne, der er kommet til byen inden for de seneste par uger til 7.476. Nogle af disse er taget ud til ham. Det drejer sig især om folk fra landsbyen Sikiré, som ligger nær Aribinda på vejen, der fører til Gorom-Gorom. Mange af dem kender han, andre ikke.

Jeg ved ikke, hvor mange de er, eller hvad der skal ske de næste dage og uger. Men jeg kan fortælle, at jeg igen en af dagene vil sende ham et beløb på mindst 4.300 kr.

Som afslutning på denne orientering vil jeg bringe oversættelsen af en kort reportage af Boubacar Tarnagda, som jeg har fundet på Lefaso.net. Den er fra det sydlige Burkina, nær grænsen til Togo, og den fortæller sandsynligvis omtrent det samme, som en tilsvarende reportage fra Gorom-Gorom ville have gjort. Lad mig lige minde om, at Aribinda er den lille provinsby, der i april i år blev ramt af et terrorangreb og efterfølgende etniske forfølgelser, der kostede et meget stort antal landsbybeboere i området livet. Kampti kommune: 45 fordrevne fra Arbinda søger ly og hjælp Det var om eftermiddagen den 24. juli, at disse 45 fordrevne, inklusive otte mænd, tolv kvinder og 25 børn, ankom til Kamptis Action Sociale i deprimeret tilstand og psykose, fortalte os lederen af denne service, Ibrahim Dieudonne Sourabié.

Han fortsætter: ”Den ældste i gruppen fortalte mig, at deres liv er i fare i Arbinda på grund af den manglende sikkerhed, og de søger tilflugt. Derfor appellerede jeg til sikkerhedsmyndighederne og de administrative myndigheder her, og vi gik i gang med deres identifikation og verificerede det materiale, de var i stand til at tage med, før jeg midlertidigt indlogerede dem i Kampti offentlige folkeskolecenter A .”

En af de fordrevne, Boureima Bamogo, beretter: ”Bevæbnede mennesker går rundt i hjemmene De rører ikke børn, kvinder og ældre, men søger kun de unge til at slagte dem. Hvis der ikke er nogen unge på stedet, tager de tingene ud af husene og brænder dem ned. Jeg har mistet seks brødre. Om natten skjuler vi os i træerne. Jeg beder om at blive her; for intet i verden ville jeg ikke vende tilbage til Pelouta (Arbinda).” Hans ældre bror, Salam Bamogo, bekræfter: “Vi flygtede, fordi de dræber vores brødre hver dag.”

Ved ankomsten kontrollerede Kamptis sundhedsdistrikt deres helbred og gav dem myggenet. “De har brug for mad, fordi det, de bragte med sig, kan ikke slå til i mere end en uge,” sagde Ibrahim Dieudonné Sourabié. Han tilføjer, at “om få dage, hvis udstyret er tilgængeligt for os, kan vi installere det i de det modtagelsescenter og transitcentret, der allerede findes. Da disse fordrevne beder om at blive i Kampti, planlægger vi sammen med borgmesteren og sikkerhedsstyrkerne at tale med jordejerne om deres integration i samfundet.”

Kilde: Bl.a. BURKINA FASO – Situation des personnes déplacées internes (PDI).

Hilsen fra Abdoulaye 2

Abdoulaye har indtalt besked på min telefonsvarer og fortalt, at han nu har optalt de familier, der er søgt ud til ham. Der er tale om 100 familier i alt, og kommunen har fortalt ham, at de vil åbne en mini-klinik med en sygeplejerske ude hos ham. Der er ikke tale om, at de er søgt til landsbyen Kel-Egièf i al almindelighed, men ud til ham, hvor han bor. Mange af dem kendte han i forvejen, mens andre åbenbart er fulgt med. Der kommer nye hver dag.

Bortset fra det har vi så fået at vide fra kvinderne i M’Balla Sukaabe, at kommunen har indkaldt alle foreninger til møde om, hvordan de kan hjælpe. Alle åbne pladser i byen samt skolerne er optaget af internt fordrevne.

Indsamlingen til reg.nr. 3648 – konto: 3648414412 fortsætter. Efter aftale med Abdoulaye sender jeg først den næste sum, når han melder, at han har brugt de første penge. I første omgang prøver han vist at bespise dem alle. Bidrag til MobilePay 29 72 04 58 tælles også med med glæde og taknemlighed.

Kh. Thyge.

Hilsen fra Abdoulaye

Kære alle.

Jeg er blevet ringet op af Abdoulaye, som fortalte, at der er flygtet så mange fra Aribinda-området, at alle dem han kender, og også en del han ikke kender, er søgt ud til ham i Kel Egièf. Det drejer sig om såkaldte ”interne flygtninge”, sagde han, altså de mennesker der er flygtet fra terrorister og etniske overfald. Han har så mange boende, at en del må være ude under træerne, selv om det har regnet meget i nat. Al indendørs plads er optaget. Den lokale afd. af statsorganisationen Action Sociale er ved at tælle folk, men der er endnu ikke talt om nogen fødevarehjælp eller andet tilsvarende.

Han bad mig hilse alle vennerne, og det fortolker jeg sådan, at han har akut brug for hjælp til i det mindst at kunne byde sine ”gæster” på noget at spise. I morgen torsdag vil jeg sende ham et første beløb og derfor spørger jeg jer, om I vil være med. I så fald bedes I sende penge til reg.nr. 3648  – konto 3648414412 – og I må gerne sende mig en besked på thygechristensen@tdcadsl.dk. Og I må meget gerne sende denne opfordring videre til alle dem, jeg ikke i hast har tænkt på. Jeg regner med, at der bliver et nyt beløb om to-tre dage.

Kh. Thyge

Generalforsamling 2019

I lørdags holdt foreningen en velbesøgt generalforsamling. Inden selve mødet hørte vi Ole Dahl Rasmussens veloplagte foredrag om årene i Burkina Faso. Peter Lyngmose tog disse flotte billeder.

Terror og etniske sammenstød ved Aribinda

Natten til den 1. april fandt der et terrorangreb sted i en landsby nær Aribinda (i Soum-provinsen, nær provinsgrænsen til Oudalan), hvor den traditionelle leder og tre medlemmer af hans familie som de første blev dræbt. Indenrigsministeren Siméon Sawadogo har fortalt det burkinske tv i en reportage fra Aribinda, at der først var tale om en terroraktion, der kostede 30 personer livet – og derefter etniske sammenstød, der menes at have kostet 32 dræbt. Desuden er 9 personer i terroristernes varetægt. Uanset om tallene holder præcist eller ej, er der tale om en af de værste voldsepisoder i landets historie, både i forhold til terroren (som ordet gerne bruges om de Al-Qaeda relaterede angreb) og i forhold til etniske sammenstød. Igen er det sidste altså ud over peul’er, som allerede i deres kvægavler-traditioner er uglesete mange steder i det indre Vestafrika, fordi deres behov kolliderer med de mere bofaste landbrugere. En bekendt fra Aribinda har i telefonen udtrykt tillid til, at en massiv tilstedeværelse af sikkerhedsstyrker vil betyde, at volden ikke opstår igen. TC.

Kilde: https://www.facebook.com/lefaso.net/videos/407789466704603/

Pigerne fra Ouagadougou

Frem til den 12.april kan du se den svenske dokumentarfilm Ouaga Girls fra 2017 på DR.
De er unge. De er kvinder De bor i Ouagadougou, hovedstaden i det vestafrikanske land Burkina Faso. Og så går de i skole for at blive automekanikere. I et land med en ungdomsarbejdsløshed på 52 procent er det ikke nogen ringe bedrift, men deres valg af profession støder mod det omgivende samfunds forventninger til, hvordan en kvinde skal være.