Endnu et sommermøde om fremtiden

MÅNEDSFORTÆLLING SEPTEMBER 2020

Bestyrelsen holder hvert år et sommermøde. Formålet er ikke mindst at have et bestyrelsesmøde, hvor vi har god tid til at diskutere årets tema. På de andre bestyrelsesmøder går tiden nemt med at holde os alle sammen à jour om de ting, der sker mellem møderne og aftale, hvem der laver hvad.

Kvindernes mange forskellige aktiviteter er beskrevet i månedsfortællingerne fra juni og juli 2019. Vi forsøger at holde os orienteret om, hvordan det hele går. Denne fortælling er en optakt til det næste sommermøde, som vi holder den 6. september i Odder. Og temaet er det samme som til sidst: Udfasning af vores forening.

Sidste år ”aftalte” vi at nedlægge vores forening og den form for det samarbejde, som vi gennem årene har bygget op med M’Balla Sukaabe. Tanken er, at det skal ske i 2023, når vi har været i gang i 20 år. Citationstegnene om ordet ”aftalte” skyldes, at vi var bevidste om, at den slags beslutninger kan laves om. Vi skrev i referatet, at det jo kunne ske, hvis for eksempel økonomien ændrer sig. Alt det er mere udførligt beskrevet i månedsfortællingen fra oktober 2019.

Økonomien har faktisk ikke ændret sig meget det seneste år, men det er der andet, der har.

Baggrunden for diskussionen er dobbelt: Vores forenings medlemmer, herunder bestyrelsesmedlemmerne, bliver ældre, og der er ikke noget, der tyder på, at yngre kræfter er klar til at tage over. Det andet hensyn er, at vi ønsker at afslutte arbejdet planlagt og i ro og orden. Kun sådan kan vi undgå, at der hænger børn og unge fast i et forløb, vi har finansieret begyndelsen til, uden at gøre det færdigt. Desuden kommer det væsentlige hensyn, at det synes rigtigt at afslutte denne form for hjælpearbejde på et planlagt tidspunkt, så det i god tid står klart for samarbejdspartneren, at de selv skal tage hele ansvaret. Vi har begge parter lært meget i de forløbne år, og burkinernes nye viden og praksis skulle gerne føre til, at de fører deres indsats over i en ny fase.

Allerede sidste år var terrortruslen en kendsgerning. Et foruroligende aspekt er dog kommet til. Der er nu over en million internt fordrevne i landet, og den oprindelige befolkning i Gorom-Gorom er mere end fordoblet. I september 2019 refererede vi i en månedsfortælling vennernes indtryk, da den første bølge af nye indbyggere kom til Gorom-Gorom. Vennerne fortæller nu, at kun nogle af dem, der er flygtet fra de nærliggende landsbyer – enten efter terroraktioner eller efter trusler fra terrorister – er taget tilbage i regntiden for at dyrke deres marker. Som helhed synes problemet at være fjernt fra en løsning. Desuden er området truet af corona-smitte, som vi gjorde nærmere rede for i månedsfortællingen fra maj 2020. Mens disse linjer skrives, er der igen styr på inddæmningen, og karantænereglerne, som for eksempel har forbudt enhver rejse til nabobyerne, er ophævet. Men truslen er permanent, og økonomien ramt for alle.

Vi aftalte sidste år at overveje i år, om vi kan organisere, at nogle fra vores bestyrelse mødes med kvinder fra M’Balla Sukaabe, eventuelt i et naboland. Corona-smitten gør det nok nemt at beslutte, at det er udelukket.

Som noget nyt har vi i år aftalt med kvinderne, at vi på et bestemt tidspunkt ringer til dem på WhatsApp for at tale om med dem om deres og vores holdning til fremtiden. Også medlemmernes mening er vigtig for os i bestyrelsen, så hvis du vil skrive noget til os inden mødet den 6. september, så er du meget velkommen. Karens mailadresse er: karenlundtofte@gmail.com. TC