Forventet levealder

MÅNEDSFORTÆLLING DECEMBER 2020

I månedsfortællingen fra august skrev jeg at Man kan naturligvis ­– af flere grunde ­– ikke bruge disse sammenligninger til at placere Burkina Faso på en dansk udviklingslinje og dermed sige, hvor de er ”nået til”. Det mener jeg stadigvæk, når vi taler generelt, og udvikling er et meget generelt begreb, men når det drejer sig om noget så specifikt som den forventede levealder, så er det jo noget andet. Forventet levealder udgør den række år, et nyfødt barn kan forvente at leve – når det altså har overlevet sin fødsel, beregnet ud fra den aktuelle dødelighed i et samfund. Og når vi ser så konkret og begrænset på en bestemt udviklingsfaktor, kan vi med rette påstå, at den forventede levealder i Burkina Faso ”er nået til” det punkt, hvor Danmark var i 1930, nemlig 61 år.

Til gengæld er den forventede levealder ikke blot et begreb blandt mange andre. Det siger mere end de fleste en masse om et samfunds økonomi, sundhedssektor, demokrati, undervisningssystem og meget andet. Hvis vi ikke kan komme i tanke om specielle undtagelser – for eksempel på grund af en epidemi eller krig – så er det vel et af de mest dækkende faktorer af de mange, vi har i spil, når vi prøver at beskrive et samfunds udvikling generelt. Det er da også et af tre nøgleord, når verdens lande rangordnes efter principperne i Human Development Index.

I Burkina Faso har stigningen stort set været regelmæssig fra landets uafhængighed under navnet Øvre Volta i 1960. Da var den forventede levealder 34 år. I 1985 var man tæt på at nå 50 år, men ikke mindst aids betød, at den milepæl først blev nået efter knap 15 års stagnation. I 2015 nåede man så 60 år. Fra andre statistikker ved vi, at tallet i Sahel-området er knap to procentpoint lavere end i Burkina Faso som helhed. Samtidigt ved vi, at tallet også i Afrika generelt er lidt højere for kvinder end for mænd.

Det burkinske sundhedsministerium offentliggør på deres hjemmeside en række dødsårsager, som kan forklare noget af forskellen på den række år, en nyfødt dansker og en burkiner kan forvente at se frem til. Malaria er stadigvæk suverænt den største dødsårsag i landet, og to tredjedele af ofrene for malaria er børn under fem år (en 20-årig dansker kan nu forvente at blive cirka 90 år).

Ifølge FN’s sundhedsorganisation WHO skyldes næsten 60 % af alle dødsfald i Burkina smitsomme sygdomme. Indtil videre spiller COVID-19 ikke nogen rolle i den statistik. Midt i juli 2020 er der registeret 53 corona-dødsfald blandt de knap 20 millioner burkinere (i Danmark er det tilsvarende tal 609). Det samme kan man sige om antallet af burkinere, der er blevet dræbt af terrorister gennem de seneste fem år, selv om tallet er større, nemlig cirka 650. Men man kan naturligvis med rette tale om, at begge faktorer er en reel trussel mod det burkinske samfund, og at de begge ser ud til at bremse tempoet i den burkinske udvikling, i hvert fald hvad angår økonomien.
Dødeligheden ved malaria er heldigvis faldende i Burkina Faso, fra 2010 til 2018 endda næsten halveret. Beregningen er baseret på en opgørelse fra sundhedsklinikkerne. TC

Abdoulayes mor blev over 90 år gammel.