Sommermødet 2019: Et fremtidsscenarie

MÅNEDSFORTÆLLING OKTOBER 2019

Vores forening har gennem snart mange år afholdt et årligt sommermøde, hvor bestyrelsen tager sig bedre tid til at diskutere et bestemt tema, end de sædvanlige bestyrelsesmøder giver mulighed for. På mødet i 2016 talte vi for første gang om muligheden af at planlægge en udfasning af vores bidrag til M’Balla Sukaabe’s indsats for de mest udsatte børn i Gorom-Gorom. Der ligger især to overvejelser bag den diskussion: Både bestyrelsen og medlemsskaren i Red børnene i Gorom-Gorom bliver stadigt ældre, og samtidigt med, at vi gerne vil sikre en velorganiseret udfasning, håber vi at kunne slutte med, at kvinderne i Gorom-Gorom på en konstruktiv måde overtager hele ansvaret og ejerskabet til deres forening og dens aktiviteter. I dag er mange ting nødvendigvis defineret af, at vi stiller bestemte krav til regnskabsførelsen og meget andet.

Sommermødet i år fortsatte denne diskussion, og vi formulerede et fremtidsscenarie, som kan være vores fokus, samtidigt med, at vi er bevidste om, at beslutninger kan laves om, for eksempel på baggrund af uventede ændringer i vores økonomiske situation – eller sygdom eller dødsfald i deres eller vores forening. I få ord ser dette fremtidsbillede sådan ud:

Bestyrelsen opfordrer om tre år generalforsamlingen i 2023 til at nedlægge foreningen – og at vi ønsker derefter i en overgangsperiode at støtte børnene i Gorom-Gorom økonomisk, stadig gennem M’Balla Sukaabe. Til dette formål vil vi danne en mere uformel komité. Som vedtægterne foreskriver, vil vi derfor bede generalforsamlingen om at indkalde til endnu en generalforsamling, som blandt andet organiseres som en fest (det er bestemt værd at fejre, at vi gennem 20 år har udviklet vores samarbejde og ydet en fælles indsats for et stort antal børn og unge). Det er tanken, at restbeløbet på foreningens konto overføres til denne komité, som kan sende et fast beløb et bestemt antal gange om året (begge dele afhængige af saldoens størrelse) og måske formidle de yderligere bidrag, der måtte komme. Der kan også blive tale om at lave for eksempel to digitale nyhedsbreve om året til dem, der ønsker det, mens kontingent og andre formalia bortfalder.

Vi har hele vejen informeret kvinderne i Gorom-Gorom om vores overvejelser, og de seneste år har de forberedt sig på at stå alene med ansvaret. De har i en periode ikke indskrevet nye børn, og de har aktivt søgt efter andre donorer end os, blandt andre UNICEF og burkinske myndigheder. Både de og vi lægger vægt på at sikre de børn, der er i deres forening på det tidspunkt, hvor vi trækker os. Lige nu ser der ud til at være godt 50 børn i 2023, deraf cirka 10 børn i grundskolen. Vi er alle indstillet på at undgå, at nogle af dem efterlades uden støtte midt i et forløb. Kvinderne har udtalt en fast beslutning om at fastholde deres forening og dens arbejde, også efter vores udfasning. De håber som nævnt at skaffe finansiering af arbejdet fra andre kilder, enten fra andre donorer eller fra egne indtægter. Ingen af delene er her og nu på plads, men de arbejder på begge dele.

Vores konklusion for de næste års arbejde må være, at vi vil arbejde på at gøre denne udfasning så vellykket som muligt. Det indebærer ikke mindst, at vi har et pænt beløb til at sikre overgangsfasen, så der er ikke tale om, at vi planlægger at tage den med ro fra nu af – snarere tværtimod. Og nu sidder nogle af vores medlemmer måske og tænker på, om vi helt negligerer den alvorlige situation, der har ramt landet og ikke mindst de nordlige regioner. Gennem de seneste år har vi jo informeret om en stigende terrortrussel og på det seneste om et antal internt fordrevne i Gorom-Gorom, der på få måneder har fordoblet byens befolkning. Svaret er nej, vi ser alvoren i øjnene, men det emne fortjener en månedsfortælling for sig selv.