Tag-arkiv: fremtid

Endnu et sommermøde om fremtiden

MÅNEDSFORTÆLLING SEPTEMBER 2020

Bestyrelsen holder hvert år et sommermøde. Formålet er ikke mindst at have et bestyrelsesmøde, hvor vi har god tid til at diskutere årets tema. På de andre bestyrelsesmøder går tiden nemt med at holde os alle sammen à jour om de ting, der sker mellem møderne og aftale, hvem der laver hvad.

Kvindernes mange forskellige aktiviteter er beskrevet i månedsfortællingerne fra juni og juli 2019. Vi forsøger at holde os orienteret om, hvordan det hele går. Denne fortælling er en optakt til det næste sommermøde, som vi holder den 6. september i Odder. Og temaet er det samme som til sidst: Udfasning af vores forening.

Sidste år ”aftalte” vi at nedlægge vores forening og den form for det samarbejde, som vi gennem årene har bygget op med M’Balla Sukaabe. Tanken er, at det skal ske i 2023, når vi har været i gang i 20 år. Citationstegnene om ordet ”aftalte” skyldes, at vi var bevidste om, at den slags beslutninger kan laves om. Vi skrev i referatet, at det jo kunne ske, hvis for eksempel økonomien ændrer sig. Alt det er mere udførligt beskrevet i månedsfortællingen fra oktober 2019.

Økonomien har faktisk ikke ændret sig meget det seneste år, men det er der andet, der har.

Baggrunden for diskussionen er dobbelt: Vores forenings medlemmer, herunder bestyrelsesmedlemmerne, bliver ældre, og der er ikke noget, der tyder på, at yngre kræfter er klar til at tage over. Det andet hensyn er, at vi ønsker at afslutte arbejdet planlagt og i ro og orden. Kun sådan kan vi undgå, at der hænger børn og unge fast i et forløb, vi har finansieret begyndelsen til, uden at gøre det færdigt. Desuden kommer det væsentlige hensyn, at det synes rigtigt at afslutte denne form for hjælpearbejde på et planlagt tidspunkt, så det i god tid står klart for samarbejdspartneren, at de selv skal tage hele ansvaret. Vi har begge parter lært meget i de forløbne år, og burkinernes nye viden og praksis skulle gerne føre til, at de fører deres indsats over i en ny fase.

Allerede sidste år var terrortruslen en kendsgerning. Et foruroligende aspekt er dog kommet til. Der er nu over en million internt fordrevne i landet, og den oprindelige befolkning i Gorom-Gorom er mere end fordoblet. I september 2019 refererede vi i en månedsfortælling vennernes indtryk, da den første bølge af nye indbyggere kom til Gorom-Gorom. Vennerne fortæller nu, at kun nogle af dem, der er flygtet fra de nærliggende landsbyer – enten efter terroraktioner eller efter trusler fra terrorister – er taget tilbage i regntiden for at dyrke deres marker. Som helhed synes problemet at være fjernt fra en løsning. Desuden er området truet af corona-smitte, som vi gjorde nærmere rede for i månedsfortællingen fra maj 2020. Mens disse linjer skrives, er der igen styr på inddæmningen, og karantænereglerne, som for eksempel har forbudt enhver rejse til nabobyerne, er ophævet. Men truslen er permanent, og økonomien ramt for alle.

Vi aftalte sidste år at overveje i år, om vi kan organisere, at nogle fra vores bestyrelse mødes med kvinder fra M’Balla Sukaabe, eventuelt i et naboland. Corona-smitten gør det nok nemt at beslutte, at det er udelukket.

Som noget nyt har vi i år aftalt med kvinderne, at vi på et bestemt tidspunkt ringer til dem på WhatsApp for at tale om med dem om deres og vores holdning til fremtiden. Også medlemmernes mening er vigtig for os i bestyrelsen, så hvis du vil skrive noget til os inden mødet den 6. september, så er du meget velkommen. Karens mailadresse er: karenlundtofte@gmail.com. TC

Sommermødet 2019: Et fremtidsscenarie

MÅNEDSFORTÆLLING OKTOBER 2019

Vores forening har gennem snart mange år afholdt et årligt sommermøde, hvor bestyrelsen tager sig bedre tid til at diskutere et bestemt tema, end de sædvanlige bestyrelsesmøder giver mulighed for. På mødet i 2016 talte vi for første gang om muligheden af at planlægge en udfasning af vores bidrag til M’Balla Sukaabe’s indsats for de mest udsatte børn i Gorom-Gorom. Der ligger især to overvejelser bag den diskussion: Både bestyrelsen og medlemsskaren i Red børnene i Gorom-Gorom bliver stadigt ældre, og samtidigt med, at vi gerne vil sikre en velorganiseret udfasning, håber vi at kunne slutte med, at kvinderne i Gorom-Gorom på en konstruktiv måde overtager hele ansvaret og ejerskabet til deres forening og dens aktiviteter. I dag er mange ting nødvendigvis defineret af, at vi stiller bestemte krav til regnskabsførelsen og meget andet.

Sommermødet i år fortsatte denne diskussion, og vi formulerede et fremtidsscenarie, som kan være vores fokus, samtidigt med, at vi er bevidste om, at beslutninger kan laves om, for eksempel på baggrund af uventede ændringer i vores økonomiske situation – eller sygdom eller dødsfald i deres eller vores forening. I få ord ser dette fremtidsbillede sådan ud:

Bestyrelsen opfordrer om tre år generalforsamlingen i 2023 til at nedlægge foreningen – og at vi ønsker derefter i en overgangsperiode at støtte børnene i Gorom-Gorom økonomisk, stadig gennem M’Balla Sukaabe. Til dette formål vil vi danne en mere uformel komité. Som vedtægterne foreskriver, vil vi derfor bede generalforsamlingen om at indkalde til endnu en generalforsamling, som blandt andet organiseres som en fest (det er bestemt værd at fejre, at vi gennem 20 år har udviklet vores samarbejde og ydet en fælles indsats for et stort antal børn og unge). Det er tanken, at restbeløbet på foreningens konto overføres til denne komité, som kan sende et fast beløb et bestemt antal gange om året (begge dele afhængige af saldoens størrelse) og måske formidle de yderligere bidrag, der måtte komme. Der kan også blive tale om at lave for eksempel to digitale nyhedsbreve om året til dem, der ønsker det, mens kontingent og andre formalia bortfalder.

Vi har hele vejen informeret kvinderne i Gorom-Gorom om vores overvejelser, og de seneste år har de forberedt sig på at stå alene med ansvaret. De har i en periode ikke indskrevet nye børn, og de har aktivt søgt efter andre donorer end os, blandt andre UNICEF og burkinske myndigheder. Både de og vi lægger vægt på at sikre de børn, der er i deres forening på det tidspunkt, hvor vi trækker os. Lige nu ser der ud til at være godt 50 børn i 2023, deraf cirka 10 børn i grundskolen. Vi er alle indstillet på at undgå, at nogle af dem efterlades uden støtte midt i et forløb. Kvinderne har udtalt en fast beslutning om at fastholde deres forening og dens arbejde, også efter vores udfasning. De håber som nævnt at skaffe finansiering af arbejdet fra andre kilder, enten fra andre donorer eller fra egne indtægter. Ingen af delene er her og nu på plads, men de arbejder på begge dele.

Vores konklusion for de næste års arbejde må være, at vi vil arbejde på at gøre denne udfasning så vellykket som muligt. Det indebærer ikke mindst, at vi har et pænt beløb til at sikre overgangsfasen, så der er ikke tale om, at vi planlægger at tage den med ro fra nu af – snarere tværtimod. Og nu sidder nogle af vores medlemmer måske og tænker på, om vi helt negligerer den alvorlige situation, der har ramt landet og ikke mindst de nordlige regioner. Gennem de seneste år har vi jo informeret om en stigende terrortrussel og på det seneste om et antal internt fordrevne i Gorom-Gorom, der på få måneder har fordoblet byens befolkning. Svaret er nej, vi ser alvoren i øjnene, men det emne fortjener en månedsfortælling for sig selv.