Tag-arkiv: harmoni

Moskeen i Bogonam. Foto: Le Soleil dans la Main

Rapport om forholdet mellem religionerne

MÅNEDSFORTÆLLING JULI 2018

Tilbage i august 2011 handlede vores månedsfortælling om religion i Burkina Faso. Der stod blandt meget andet: ”Den seneste folketælling i 2006 noterer 60 procent muslimer. I Gorom-Gorom er der nu adskillige, ganske store moskeer, en katolsk og et par protestantiske kirker, men når kirkerne genlyder af sang og trommer, er det overvejende tilflyttede soldater og funktionærer, der sidder på træbænkene.

For langt de fleste burkinere er troen en stor del af identiteten, men det betyder ikke, at fundamentalismen fylder meget. Der ses sortklædte, tildækkede kvinder i Burkina, men de er få. De bogstavtro, der kun accepterer deres egen version af menneskets stræben mod gud, er et lille mindretal – i hvert fald blandt muslimer og katolikker men desværre ikke blandt landets protestanter.
Statistikken noterer godt fire procent protestanter, og der er i dag et utal af sekter og små, protestantiske kirker i Burkina.
Efter den officielle statistik definerer 99,6 procent af den burkinske befolkning sig som troende, men staten og den offentlige administration er sekulær, neutral i forhold til religionerne.
(De statistiske tal dækker hele landet. I det nordlige er det muslimske flertal langt større.)

Den beskrivelse kan vi stort set stadig stå inde for, men der er alligevel en god grund til, at The International Crisis Group, som er en uafhængig organisation, der arbejder for at forebygge krige og skabe en mere fredelig verden, i september 2016 udgav en fyldig rapport: ”Burkina Faso: Preserving the Religious Balance”.
I Burkina demonstrerede kristne og muslimer sammen i protest mod angrebet på det franske blad Charlie Hebdo i januar 2015, mens der i nabolandet Niger blev nedbrændt barer og kirker. Men som der står i rapporten: Selv om Burkinas model for fredelig sameksistens stadig er robust, er den ved at blive udhulet ved sin yderkanter (”eroded at the margins”).

På den ene side understreger langt de fleste stadig, at de forskellige religioner lever harmonisk sammen, i familierne, i landsbyerne og byerne. Og selv om stort set alle er troende, så siger en lang række interviewede, at tro er ikke den primære identitet. Man er menneske og sågar burkiner, før man er kristen eller muslim. Desuden har begge de to store importerede religioner omtrent den samme bagage med sig fra den oprindelige animistiske tro. Og ikke mindst er staten som nævnt sekulær. Men er den nu også neutral, og har den altid været det?

Det sidste kan man roligt svare nej til. Det er jo ikke tilfældigt, at mange muslimske forældre i Gorom-Gorom området op gennem det 20. århundrede har ment, at skolen havde en kristen tendens. Den er jo grundlagt af europæiske missionærer, og i mange årtier var skabelsen af en voltesisk/burkinsk elite præget af den store overvægt af kristne blandt de uddannede.

Den aktuelle anledning til en stigende interesse for det religiøse samarbejde er de seneste års mange terrorangreb, som islamistiske grupper tager ansvaret for. Venner af Burkina har med stor bekymring lagt mærke til, at mens de voldelige ekstremister tidligere udelukkende var udlændinge, så har der de sidste par år vist sig at eksistere en ekstremistisk, voldelig gruppe i Soum-provinsen i og nær byen Djibo, et par hundrede kilometer vest for Gorom-Gorom. Området er et af landets fattigste med en meget dårlig infrastruktur, for eksempel er der ingen god vej sydpå mod Ouagadougou. Store dele af befolkningen i Soum er frustrerede over at være provins, som synes glemt af centralstyret.

Men rapportens hovedemne er en historisk betinget muslimsk frustration over underrepræsentation i landets ledelse, såvel politisk og kulturelt som i administrationen. De burkinske myndigheder bør behandle emnet med stor forsigtighed. Risikoen for at puste til ilden, i stedet for at styrke det store flertals religiøse tolerance og afvisning af vold som religiøst middel, er reel. Organisationen opfordrer primært til, at man forhindrer marginalisering af muslimer ved at styrke deres ligestilling i samfundet.

Såvel regeringen som de muslimske ledere opfordres til at finde veje, som understreger den muslimske tros ligestilling i samfundet. For eksempel mener man, at de fransk-arabiske skoler skal have bedre vilkår, ligesom mulighederne for at tage en videregående uddannelse ved et arabisk universitet – som det allerede nu sker for mange studerende ved europæiske universiteter – bør forstærkes.
Det forhindrer dog ikke rapportens forfattere i at opfordre det muslimske samfunds ledere til at være opmærksom på risikoen for marginalisering af de koranskoledrenge, som alle rejsende har set med røde konservesdåser, når de tigger i gaderne.

Intolerancen og fundamentalismen blandt de muslimske troende er procentuelt langt mindre end i de protestantiske kredse. I Gorom-Gorom og Dori bed man allerede for årtier siden mærke i, at den protestantiske kirke ikke ønsker at deltage i udviklingssamarbejdet med katolikker og muslimer i foreningen UFC (De troende brødres forening). Baggrunden menes at være, at protestanterne tager deres tros opfordring til at skaffe nye tilhængere blandt anderledes troende mere bogstaveligt end de to større grupper, der tager afstand for den praksis. I kraft af protestanternes lille antal og ikke mindst, fordi den igangværende bølge af terror er islamistisk i sin selvforståelse, ses protestanternes holdning næppe som en aktuel trussel mod samfundet.

Den muslimske oplevelse af diskrimination er en langt større trussel mod det fredelige forhold mellem religionerne. Det nævnes for eksempel, at det er ubehageligt for mange troende muslimer, der opfatter ord som jihadist og islamist som legitime religiøse termer, at de i dag – blandt andet af medierne – bruges, så de indebærer en generel anklage mod det muslimske samfund.
Kilde: ”Burkina Faso: Preserving the Religious Balance”.

P.S. Initiativerne for at modarbejde, at terrorismen bider sig fast i det nordlige Burkina Faso og finder støtte i den lokale befolkning, er utallige og ikke kun militære. Vi kan betragte vores arbejde i Red børnene i Gorom-Gorom som en del af denne indsats.
På YouTube fortæller endvidere en ung mand fra Gorom-Gorom i marts 2018 til Droit Libre TV, hvordan han arbejder for at forhindre radikalisering af de unge i området. Baggrunden beskrives i en anden film fra samme selskab, hvor en kvindelig skoleleder nær Gorom-Gorom forklarer, hvorfor hun i marts 2017 lukker skolen midlertidigt, og den viser blandt andet optagelser fra en demonstration i nabobyen Dori, hvor regeringen opfordres til at tage truslerne alvorligt.