Tag-arkiv: kvinders rettigheder

Familieplanlægning

Burkinsk plakat med budskab om familieplanlægning. "Lad os undgå graviditeter tæt på hinanden for at bevare moders og barns sundhed". Teksten i bunden lyder: "En lykkelig familie er en planlagt familie".

Burkinsk plakat med budskab om familieplanlægning. “Lad os undgå graviditeter tæt på hinanden for at bevare moders og barns sundhed”. Teksten i bunden lyder: “En lykkelig familie er en planlagt familie”.

MÅNEDSFORTÆLLING JUNI 2018

Emnet ses som en forlængelse af sidste måneds omtale af et forslag om at sende lastbiler med kondomer til Afrika for at bremse ”befolkningseksplosionen” – og som en opfølgning af fortællingen om den demografiske dividende fra oktober sidste år.

I februar 2017 fik Burkina Faso en ny sundhedsminister, Nicolas Meda, og han har allerede nu markeret sig stærkt. I den burkinske nationalforsamling har han gjort sig til en stærk fortaler for at lovliggøre abort, og han omtaler gerne familieplanlægning som en menneskerettighed: ”Det er de afrikanske kvinders egen beslutning, hvor mange børn de vil have, hvornår og med hvem.”

​I maj 2017 udnævnte han Anne Thieba, som er gift med den burkinske premierminister, som ambassadør for familieplanlægning, og internationalt er han blevet kendt som primus motor i et vestafrikansk initiativ fra juli samme år, hvor repræsentanter for ni lande har lovet hinanden at nedbringe befolkningstilvæksten. I en fem minutters video konstaterer han – på engelsk, at så længe hver kvinde føder seks børn, kan landene ikke få udbytte af den demografiske dividende. Det skal forstås sådan, at først når man har færre børn i forhold til mennesker i den produktive voksenalder, opstår dette ekstra udbytte for samfundsøkonomien – i den periode hvor de fattigste lande endnu ikke har så mange ældre at forsørge som de rige lande.

De ni vestafrikanske lande har derfor besluttet at øge de nationale budgetter for familieplanlægning med 10 % og søge international støtte til en yderligere satsning. Ambitionen er, at allerede i 2020 får hver kvinde i gennemsnit et barn mindre. Strategien består blandt andet i at tilvejebringe et personale, der kan tilbyde hver eneste husstand langtidsvirkende prævention, og at antallet af burkinske kvinder, der bruger moderne prævention, i den samme korte periode forøges med 3,2 millioner. I vores eget land var det især forbedrede livsvilkår, der bragte antallet af fødsler drastisk ned fra et gennemsnit på cirka syv pr. kvinde. Men også hos os har prævention haft betydning. Når vi i dag kan konstatere, at hver dansk kvinde i gennemsnit kun får cirka 1,7 barn, er det rimeligt at nævne den øgede adgang til forskellige former for prævention, ikke mindst p-pillen.

Jeg ser ikke de nye vestafrikanske initiativer som et dementi af, at fødselstallet kun kan nedbringe som led i en social og økonomisk udvikling. Snarere tværtimod, for kampagnen for familieplanlægning opstår jo i sammenhæng med andre tendenser i udviklingen. Som sædvanlig, når emnet er udvikling, er der nemlig ikke tale om et enten-eller, men et både-og. Der skal både overvindes social-økonomiske, praktiske og mentale barrierer for at dæmpe befolkningstilvæksten.

Hvis udviklingen fortsat skal gå den rigtige vej, skal der også fremover satses på adskillige sektorer samtidigt. Den nye kampagne kan ses som et udtryk for, at mange års økonomisk vækst og social udvikling nu skal knyttes til en forbedret familieplanlægning for at give de bedst mulige resultater.

I de små landsbyer og bopladser uden for Gorom-Gorom mener mange landbokvinder og deres mænd fortsat, at de får brug for mange unge hænder – ganske som deres forfædre har haft det, og at børnene desuden er deres eneste alderdomssikring. Det har de indtil videre muligvis ret i. Men når samfundsøkonomiens udvikling også for dem fører til, at det bliver en tydelig fordel at få færre børn, så skal de praktiske muligheder for at beskytte sig mod uønskede graviditeter være til stede, ikke mindst i form af en fungerende sundhedssektor med et personale, der blandt meget andet kan formidle mulighederne for familieplanlægning.

Det kan bare ikke gøres på bekostning af andre indsatser, for eksempel de seneste årtiers store satsning på grundskolen, og især på pigers skolegang. Skolegang giver både viden og horisont, selv når det faglige niveau er lavt. Piger, der ikke har gået i skole, er mere tilbøjelige til at lade gamle forestillinger overtrumfe selv den mest relevante, moderne folkeoplysning.

​M’Balla Sukaabe har efterhånden gennem mange år gennemført månedsmøder med et tema for børnene. Blandt emnerne har været unges seksualitet, uønsket graviditet og svangerskabsforebyggende metoder. Men disse emner har kun effekt i sammenhæng med mange andre emner, der har været taget op – og i kraft af, at alle ”vore piger” sikres skolegang.

Nemt er det bestemt ikke. Nicolas Medea har flere gange slået fast, at der er stærke konservative kræfter i samfundet, ofte religiøse, som modarbejder hans politik. Piger ude i de små samfund i Sahel-området kan stadigvæk støde på den holdning, at det er særligt flot at have født alene, uden hjælp af for eksempel en jordemoder. Og de religiøse ledere har ofte nemmere ved at hævde, at Gud eller Allah mætter alle de munde, han skaber, end til at støtte de nye initiativer. At flere amerikanske præsidenter, herunder den nuværende, følger de hjemlige højreorienterede, religiøse kræfters ønske om at forbyde enhver støtte til organisationer, der arbejder for abort og/eller prævention, begrænser desuden mulighederne for at få økonomisk støtte til en ny politik. Det kræver noget særligt at arbejde for familieplanlægning.

Jeg husker tydeligt, at jeg engang hos en katolsk hjælpepræst så en stor, sort tavle, hvoraf det fremgik, at han underviste landsbyens kvinder i forskellige former for prævention. Da jeg kommenterede, at det vist ikke lige var pavens politik, svarede han: ”Sådan skal pavens holdning nu ikke forstås.” Han havde med andre ord valgt den fortolkning af kærlighedsbuddet, som han lokalt kunne stå inde for, men det har næppe været et nemt valg at træffe.

Hvis du alligevel har åbnet for youtube for at høre sundhedsministerens oplæg, kan du også se en lokal leder i Oudalan-provinsen tale for familieplanlægning – denne gang på fransk. Som andre traditionelle ledere ved han, at en opfordring til at få færre børn kan være penibel. I stedet lægger han vægt på det ønskelige i at sikre større afstand mellem den enkelte kvindes fødsler. Resultatet er det samme, men budskabet er nemmere at tage imod i de miljøer, hvor prævention indtil nu har været noget for ”de hvide og dem inde i byerne”.
​TC 

Kvinder til 8.marts iført kjoler af ens stof. Det er almindeligt at udgive et årets stof på 8.marts.

Kvindernes internationale dag

MÅNEDSFORTÆLLING APRIL 2018

Den 8. marts er en af årets vigtigste dage i Burkina Faso, med utallige arrangementer over hele landet til støtte for kvindernes rettigheder, men den 26. februar meddelte den burkinske familieminister, der også er minister for national solidaritet, på en pressekonference, at den sædvanlige, store parade i Ouagadougou var aflyst, fordi den er dyr. Den 5. marts i år opfordrede hun derefter til, at den 8. marts i år helligedes medfølelse med de familier, der er i sorg efter terrorangrebet den 2. marts, og at demonstrationer og store arrangementer derfor blev udsat.

Beslutningen er forståelig, og hvert fald den anden begrundelse vakte ikke større modstand, men mon ikke de fleste har tænkt, at den reelle begrundelse oprindeligt var en helt tredje, men at den ikke skulle formuleres officielt. Den fjer i hatten skulle Al-Qaeda alligevel ikke have.

Som vi plejer, ringede vi på dagen til M’Balla Sukaabe for at ønske dem en god 8. marts. De fortalte, at kvinderne var på samlingsstedet, men at de ikke markerede dagen, og at der i år ikke ville være nogen officiel markering ude i byen. I modsætning til ministeren lagde de ikke skjul på, at baggrunden var, at man ikke ville provokere terrorister. En gruppe Sahel-kvinder, der fejrer kampdagen for kvinders rettigheder, er ikke just de ekstremistiske islamisters yndlingsbillede.
Og den 107. kvindernes dag, siden beslutningen blev truffet på et internationalt socialistisk kvindemøde i København, blev så i stedet hos vore venner i Gorom-Gorom en indrømmelse af, at terroristerne har opnået deres primære mål med deres voldelige aktioner At skabe utryghed. Militært er deres aktioner ikke truende, men psykologisk er de.

Kvindedagens historie i Burkina

Den 8. marts har sin egen historie i Burkina Faso. Præsident Thomas Sankara lagde i begyndelsen af den såkaldte revolution i 1983 vægt på kvindens betydning for samfundet og for revolutionen. Og det menes at være ham personligt, der opfordrede de burkinske kvinder til at holde sig hjemme den 8. marts og sende deres mænd på markedet for at købe madvarer – og bagefter lade dem overtage madlavningen.

Utallige mænd har på denne ene dag prøvet at blive til grin på markedet, fordi de ikke havde deres koners erfaringer. Og ved overtagelsen af andre traditionelt kvindelige pligter har de lært noget om de kvindelige kompetencer og forhåbentligt fået en øget respekt for deres indsats. Der er stadig nogle få, der gennemfører dette kønsrolleskifte en dag om året. For langt de fleste er det dog et minde fra 80’ernes Burkina Faso, et af mange der kalder på både respekt, nostalgi og smil.

I 1985 blev kvindernes dag i Burkina Faso udvidet til kvindernes uge, og fra den tid har den 8. marts været fridag i Burkina Faso. På samme tid blev nogle kvinder uddannet som jagerpiloter, selv om der ikke var fly at sikre dem et arbejde af denne type – for at markere, at der ikke er nogen grænser for, hvilke fag en kvinde kan påtage sig. De første kvindelige politibetjente, siddende overskrævs på en stor motorcykel i sort lædertøj, dukkede op i Ouagadougous bybillede. En ny progressiv kvinde- og familielov blev gennemført. Flere kvinder end tidligere blev engageret i det politiske arbejde og overtog lederposter i ministerier og administration.

I mange taler understregede Sankara, at kvindens ligestilling var en forudsætning for den sociale udvikling, der var revolutionens hovedformål – at kvinder ikke blot havde en rolle at spille, men en hovedrolle.

Det er værd at lægge mærke til, at disse og mange andre initiativer blev gennemført for 30-35 år siden, mens det kun er 25 år siden, at FN i sin kvindekonvention påbød alle medlemslande at bekæmpe stereotype kønsroller. Selve dagen blev dog allerede i 1977 anerkendt i FN som Kvindernes internationale dag, i år med temaet: ”Nu er det tid: Aktivister på land og i by omdanner kvinders liv.”

Happy women’s day
 
Billedet ”Happy womens’s day” er lagt på Facebook af Minata Coulibaly. I et andet opslag har hun videresendt seks punkter fra #IWD2018 #PressforProgress #journéesDesFemmes 2018, der giver et bud på, hvad kampen for kvinders rettigheder i dag handler om i Burkina Faso:

  1. Retten til selv at vælge sin ægtefælle. Stop for tvangsægteskaber.
  2. Retten til seksuel og reproduktiv sundhed. Nej til tidlige fødsler.
  3. Retten til uddannelse.
  4. Retten til at eje jord.
  5. Stemmeret og retten til at deltage i samfundslivet. Ja til kønskvoter i de politiske partier.
  6. Retten til vand.

Kommunen, provinsen og regionen

MÅNEDSFORTÆLLING JANUAR 2018

Denne månedsfortælling prøver – på to forskellige måder – at fortælle om det område, hvor M’Balla Sukaabe arbejder. Jeg lægger ud med tre små kulturgeografiske skitser om Gorom-Gorom, Oudalan og Sahel-regionens oprindelse:

Legenden siger, at Gorom-Goroms grundlægger, Bilal Benya, gav stedet navn, da han udtalte ordene “goro irmu goro” til sin kone – hvad der betyder ”sæt dig, her vil vi sidde” på songhai. Jeg vil tro, det var engang i 1800-tallet. Da en fransk militærmand omkring 1900 skulle kortlægge området, skrev han Gorom-Gorom i sine noter. Landsbyen/byen er altså ret ny, og det var først efter den franske kolonisering, at den blev områdets administrative centrum. Den ligger i provinsen Oudalan, som har navn efter de tuareger og bellaer, der for længst var blevet de dominerende i området. De var dromedar-nomader og kaldtes “kel ehanan oudalan” (= dem med de blå telte).

Oudalan afgrænses sydpå af Séno-provinsen og østpå af Soum-provinsen. Begge steder er det dominerende folk peuler, som traditionelt har været kvægnomader. Nordpå går provinsen til landegrænsen til Mali og østpå til Niger. Det mest udbredte modersmål i Oudalan er stadig tamashek, men det største fællessprog er i dag peulernes fulfulde, da langt flere tuareger og bellaer taler fulfulde, end der er peuler, der taler tamashek.

Burkina Faso er inddelt i 13 regioner. Det moderne Oudalan er en af fire provinser i Sahel-regionen. Ordet betyder kyst eller bred på arabisk, ørkenhavets bred, og navnet indikerer dermed, at regionen ligger nær Saharas sydgrænse.

STATISTIK 
Det følgende er hentet i den offentlige statistik.

Indbyggertal
I hele regionen cirka 1,3 millioner. Antallet af indbyggere i Oudalan-provinsen er godt 250.000. Den består af fem departementer, og i Gorom-Gorom departementet ligger 87 landsbyer og provinsens eneste bykommune, Gorom-Gorom. I Gorom-Gorom bykommune bor der cirka 115.000. I selve byen mener Wikipedia, at der bor 12.000. Betingelsen for at blive defineret som en bykommune er ikke mindst et vist økonomisk niveau. Cirka 98 % af befolkningen i Oudalan er muslimer.

Fattigdom
Fattigdomsgrænsen i Burkina Faso er primært beregnet ud fra de ernæringsmæssige behov. Betydningen af det valg kan illustreres ved, at den andel af en typisk Gorom-Gorom families forbrug, der går til fødevarer, fra 2003 til 2009 er steget fra 56 % til 75 %. De tilsvarende tal for landet som helhed er 49 og 59 %. I perioden er andelen af udgifter til beklædning og skotøj faldet fra 13 til 4 % – og for bolig, vand, gas m.m. fra 10 til knap 7 %. I den nævnte periode steg antallet på personer, der levede under landets fattigdomsgrænse i Sahel-regionen fra 35 til 42 %. Fattigdomsgrænsen er 82.672 cfa (cirka 1000 kroner) per person om året, og fra 2009 til 2014 er andelen faldet fra 47 % til godt 40 %.

Boligforhold
I Sahel bor cirka 78 % i jordhuse af en eller anden type. I nogle af dem er byggestenene dog styrket af eller pudset med cement. 20 % har boliger af strå. Andelen af dem, der træder af på naturens vegne ude i naturen, er 85 %, mens 16 % i 2009 har en latrin til det formål. Det er værd at bemærke, at i antallet af forbedrede latrin-systemer stærkt.

Kun cirka 2 % af husstandene i Sahel-regionen har elektricitet, og forbruget af petroleum er faldet drastisk til fordel for almindelige batterilamper og -lygter. I 2014 har 9 % solenergi eller en anden type opladelige batterier. Tidligere har den lyskilde ikke figureret i statistikken. Knap en tredjedel henter vand i traditionelle brønde (uden pumpe) eller i vandløb. Cirka 2/3 har deres vand fra brøndboringer eller offentlige vandhaner.

Kvindevilkår
I regionen var der i 2014 i alt 184 kvindeforeninger, hvoraf 157 var dannet med henblik på landbrug og opdræt, mens to arbejdede med sociale formål. En af dem må formodes af være M’Balla Sukaabe.
Ved valget i 2016 blev der valgt 174 personer valgt ind i det kommunale råd i Gorom-Gorom. Valgdeltagelsen var 64 %, men kun 44 % for kvinder. Tallet for valgte kvinder kendes ikke, men i 2012 var det en. TC

Kilde: Annuaire statistique 2014 de la région du Sahel.