Tag-arkiv: Tamboa

Minedrift og skattesnyd

MÅNEDSFORTÆLLING NOVEMBER 2018

Guld er i dag Burkina Fasos største eksportartikel, og nye miner er under planlægning. Tidligere månedsfortællinger har redegjort for den store satsning på minedrift i Burkina Faso.
(Interesserede kan se fortællingen Essakane og de andre guldminer om de moderne miner som for eksempel Essakane nær Gorom-Gorom og fortællingen om guldgravere  om de mange mere eller mindre uofficielle miner, hvor cirka en million burkinere menes at være engageret i jagten på det gule metal.)

Når myndighederne skriver en kontrakt med et internationalt mineselskab, håber de på flere former for fordele:

  1. Direkte indtægter for statskassen som aftalt i kontrakten, herunder skatter af mineselskabets fortjeneste
  2. Direkte indtægter for statskassen som aftalt i kontrakten, herunder skatter af mineselskabets fortjeneste
  3. Afledte gevinster af den økonomiske aktivitet for både den lokale og den nationale økonomi, for eksempel arbejdspladser
  4. Andre, mere specifikke sidegevinster så som finansiering af lokale projekter.

Af den første type fordele siges Essakane fra 2010 til slutningen af 2016 af have bidraget med 273,5 mia. cfa (= godt 3 mia. kroner). Statsbudgettets indtægtsside for 2016 var på 1.617 milliards de francs CFA. Hvis vi antager, at det nationale budgett er let stigende, får vi en ide om, at minen bidrager med cirka 2 %.

Den lokale befolkning håber især på lønarbejde til de mange unge, der har netop det som deres største personlige ønske. Dertil kommer mindre projekter, hvor mineselskabet Iamgold/Afrique for eksempel har bidraget med fødevarehjælp til særligt udsatte grupper, med skolebyggeri og andet.

Minens ledelse oplyser selv, at 1 % af indtægterne går til lokale udviklingsprojekter i samarbejde med områdets myndigheder. De samlede indirekte økonomiske fordele vurderes af minen til at udgøre tæt på tre gange så meget som de direkte.

Da Essakane i marts 2017 indviede verdens største hybride energianlæg til diesel og solenergi, var der en tydelig forskel på tonen i de taler, der blev holdt. De burkinske myndighedspersoner håbede på, at det nye anlæg kunne udbedre den vanskelige energisituation i området, mens minens repræsentanter ikke lagde skjul på, at der ikke er planer om at forbinde anlægget med el-nettet uden for minen. Det store anlægs output vil blive brugt til at dække minens stigende energiforbrug.

Det andet store mineprojekt i området er manganudvindingen i Tambao, cirka 80 kilometer nord-øst for Gorom-Gorom. I den oprindelige aftale lovede selskabet Pan African Minerals at genskabe jernbaneforbindelsen Ouagadougou-Kaya og at asfaltere vejene mellem Gorom-Gorom og Dori (hvorfra der allerede er asfaltvej til Kaya og videre til Ouagadougou). Men efter at terrorister kidnappede en rumæner ved minen i april 2015, er produktionen standset.
Den lokale befolkning har vist sin vrede over de mange tabte jobs ved at demonstrere og ødelægge dele af minens udstyr, og i stedet for de nævnte transportfordele har den burkinske stat fået et stort økonomisk krav fra selskabet. Tamboa er potentielt verdens største mangan-mine, og Burkina søger nu at få den genstartet af et nyt selskab.

Som om der ikke var problemer nok for Burkinas minedrift, har en særlig vestafrikansk gennemgang af de såkaldte Panama Papers blandt andet fundet beviser på, at et af verdens største mineselskaber, Glencore, stort set har undgået at betale skat i Burkina af deres overskud i zinkminen i Perkoa, cirka 120 kilometer vest for Ouagadougou.

Afsløringen er kommet fra en gruppe af vestafrikanske journalister med navnet Cenozo, Norbert Zongo Celle for undersøgende Journalistik, som dermed mindes den kendte burkinske undersøgelsesjournalist, som blev dræbt den 13. december 1998, mens han var midt i en stædig og langvarig undersøgelse af ikke mindst den daværende præsident Compaorés brors ansvar for et drab.

Cenozo har i gennemgangen af de utallige papirer haft særlig opmærksomhed på de sager, der vedrører 15 lande i Vestafrika, og de har foreløbigt offentliggjort en række resultater under navnet West Afrika Leaks. Generelt er konklusionen, at internationale firmaers og lokale magthaveres og rigmænds skatteskjul koster regionen 10 gange så meget som den internationale udviklingshjælp.

Om Glencore’s skatteunddragelse er et enkeltstående tilfælde, eller om de andre firmaer blot ikke er blevet afsløret, ved vi ingenting om. TC.