Tag-arkiv: corona

Nye tider på hjemmesiden

MÅNEDSFORTÆLLING MARTS 2021

I det meste af vores forenings levetid har vi gjort det samme for at få meningsfuldt liv på den hjemmeside, som du læser på lige nu: En gang om måneden har vi sendt en mail til vores medlemmer og fortalt, hvad den næste månedsfortælling handler om. Indimellem har vi så bragt nyheder og andet relevant stof.
I februars månedsfortælling fortalte jeg om de stigende vanskelighederne med på denne måde at orientere vores medlemmer om livet og vilkårene i M’Balla Sukaabe og i Gorom-Gorom generelt. For fremtiden er det derfor ingen selvfølge, at der kommer en månedsfortælling hver måned. Derimod vil I fortsat få en månedlig mail fra Ulla – nogle gange sikkert med udgangspunkt i en ”nyhed”, der er sendt ud i månedens løb.

Hvad der ikke forandrer sig, er vores ønske om at levere et billede af, hvordan det går for både deres og vores foreninger, og desuden levere et afbalanceret indtryk af udviklingen i området og ind imellem i landet som helhed.
Ikke mindst vil vi videregive vore venners nyheder, som vi modtager dem på mail, på sms og i telefonen. Det stof er ikke altid overensstemmende med det mørke billede, der tegnes af de store medier. Verdenspressen får jo sjældent lokale fremskridt med, for eksempel at der nu er asfalteret og desuden gadebelysning i dele af Gorom-Gorom. For os der har kendt området gennem årtier, er det – som for de lokale – væsentlige fremskridt. Derfor vil nogle opfatte vores dækning som mere subjektiv. Selv opfatter vi den som nævnt som mere afbalanceret.

Vi kan også fortælle, at kvinderne i M’Balla Sukaabe for tiden ikke opfatter corona-smitten som et stort, akut problem. Det kan skyldes, at den ikke rammer så voldsomt som hos os, der har en anden alderssammensætning i befolkningen og oftere bor i store byer. Måske er deres varmere klima en del af forklaringen og muligvis deres mange erfaringer med at inddæmme smitte fra andre epidemier.

De relativt få corona-ofre, der registreres i Burkina Faso som helhed, er også et udtryk for, at mange dødsfald med denne baggrund næppe noteres i de offentlige statistikker.
Derimod nævner vennerne i en sms, at det er et problem for dem, at der ingen afsætning er på kunsthåndværk på grund af de manglende turister. Det har jo tidligere været en ikke uvæsentlig del af deres indtægter. De kan heller ikke fortsætte med fabrikationen af balanites-olie, fordi terrortruslen gør det for farligt at indsamle nødderne. Derimod fortsætter de med at opfede får, som så sælges, når prisen er i top, og med havebruget.

Vi ønsker naturligvis ikke at skjule de alvorlige problemer, der præger hele landet og ikke mindst den nordlige del, hvor Gorom-Gorom ligger.
Men det er lige så vigtigt for os, at vi giver et afbalanceret indtryk af, hvordan situationen og udviklingen opleves af de lokale. Og netop i den sammenhæng har vi nogle muligheder, som ikke er en selvfølge for pressens internationale korrespondenter. TC

COVID-19 i Burkina Faso – tæt på Gorom-Gorom

MÅNEDSFORTÆLLING maj 2020

Der er af flere grunde altid interesse for den første gang, også når en ny epidemi truer en befolkning. Da Vestafrika blev ramt af ebola i 2014, mentes det at have udgangspunkt i, at en dreng spiste en frugt, som en flagermus havde skidt på. Dengang var Burkina Faso rustet til at møde en truende epidemi, men slap med skrækken. Hvert land plejer at gøre omhyggeligt rede for det første indenlandske tilfælde. I Danmark var der tale om en mand, der sidst i februar bragte corona-smitten hjem fra en skitur i Italien. I Burkina Faso deltog den kendte præst Mamadou Karambiri sammen med sin hustru i et stort bønnemøde i en evangelisk kirke i den franske by Mulhouse. De kom begge hjem med fly og blev registreret som smittede den 9. marts, og landets ledelse så i øjnene, at en dramatisk epidemi truede.

Den 31. marts talte den traditionelle kejser i Ouagadougou, Moro Naba Naaba Baonga, til folket og opfordrede alle til at overholde myndighedernes regler. For eksempel at alle byer med blot et enkelt registreret tilfælde var i karantæne, så ingen måtte rejse ud eller ind af den. Et udgangsforbud klokken 19 til 05 gjaldt hele landet, selv om der overvejende var registreret smitte i hovedstaden og i byer vest og sydvest for denne. På samme dag påbegyndtes desinfektion af det store marked i Ouagadougou, og siden er der sprøjtet på mange burkinske markeder. Og i burkinsk tv kan man se sundhedspersoner gå omkring på markedspladser i flere provinsbyer for at tilbyde alle tilstedeværende at afspritte deres hænder Persontransport mellem burkinske byer blev forbudt, ligesom al trafik ind og ud af landet, undtagen varetransport, blev standset. Landets skoler og universiteter var desuden blevet lukket af pandemien, og det må have været noget af et deja-vu for børnene i Gorom-Gorom, hvor der har været adskillige lukninger de seneste år på grund af terrortruslen og lærerstrejke. Der er dog tale om at åbne skolerne igen – måske endda inden denne månedshistorie bliver lagt på hjemmesiden. Men om der kommer resultater ud af, at umyndighederne har peget på malariamidlet klorokin som et middel, der vil blive taget i anvendelse, er lige så usikkert som, at den omtalte Moro Naba har gjort sig til talsmand for anvendelse af adskillige former for traditionel medicin til bekæmpelse af COVID-19.

Den burkinske ledelses reaktioner har på flere områder lignet den danske, men perspektiverne er anderledes alvorlige i alle afrikanske lande. FN’s udviklingsfond UNDP frygter, at denne epidemi kan koste hvert andet job, og i flere lande frygtes de lukkede grænser og den begrænsede transport inden for landene at medføre alvorlig sult, som kan koste langt flere menneskeliv end selve smitten. Jeg har tidligere gjort mig til talsmand for, at udviklingen i Burkina Faso, som jeg første gang kom til i 1979, knap en snes år efter uafhængigheden af den franske kolonimagt, har været ganske imponerende. I de forløbne årtier er der opbygget en psykologisk og administrativ national enhedsfølelse, og økonomien og livsvilkårene har udviklet sig betragteligt. Der er trods alt stor forskel på at være truet på sundheden på grund af ensidig kost og på at se udbredt sultedød i øjnene i krisesituationer, selv om også det første er alvorligt og et tegn på stor fattigdom. Andre observatører har oplevet udviklingen som langsom og til tider håbløs. Jeg har endvidere bevaret en vis grundlæggende optimisme i spørgsmålet om terrorismen – blandt andet har jeg i månedsfortællingen fra november sidste år En moderne fredskultur formuleret håbet om, at landet en dag vil se tilbage på perioden med voldsomme terrorangreb, og genfinde sin position som et land, der i det meste af verden er kendt for sin fredskultur. Men når COVID-19 slår mange fremtidsplaner omkuld for nationen så vel som for den enkelte, og det sker samtidigt med, at terrorister kæmper en grusom og stædig kamp for at ødelægge stabiliteten og gøre landet til en åben port for fremtidige angreb på kystlandene, kan det være svært at bevare optimismen.

Mens disse linjer skrives – den 27. april – er der ikke smittetilfælde i selve Gorom-Gorom, hvorimod der tales om seks smittede i guldminebyen Essakane godt 40 kilometer væk og tre i Falagountou, som ligger godt 50 kilometer fra Gorom-Gorom. Det er godt at huske på, at de burkinske myndigheder og den burkinske befolkning har solide erfaringer med at inddæmme en smitte. Det gælder ikke mindst i de hyppige tilfælde af meningitis-epidemier. Vaccination af hele befolkningsgrupper har man som regel kun grebet til, når smitten har udviklet sig til en udbredt trussel i et område. Men blot tanken om, hvordan det kan gå, hvis smitten får fat i de mange i Gorom-Gorom, der bor tæt som internt fordrevne, og i den nærliggende lejr med maliske terrorflygtninge, kan ryste de fleste.

På den anden side er der åbenbart ikke mange smittede, der dør af sygdommen – og slet ikke i Afrika. Mens vi herhjemme har registreret 422 corona-dødsfald, er det tilsvarende tal for Burkina 42 – ud af en befolkning på cirka 20 millioner. Der er utvivlsomt tale om et stort såkaldt mørketal i et land med en meget svag sundhedssektor, men forskellen er alligevel stor nok til at give plads til en vis optimisme. Selv om COVID-19 smitter hurtigere end andre corona-sygdomme, så er dødeligheden altså forholdsvis lille, og indtil videre ser de afrikanske lande ud til at være sparet for de værste konsekvenser. TC

Corona-opdatering

Burkina Faso registrerede det første corona-tilfælde den 9. marts, og alle andre tilfælde menes at stamme fra denne person. Den 27. marts var tallet på smittede nået op på 180 – primært i hovedstadsområdet og i byerne mod vest og sydvest: Bobo-Dioulasso, Boromo, Houndé, Dédougou, Banfora, Manga, Zorgho, Sindou et Kongoussi. Det er forbudt alle at rejse ind eller ud af en by med blot en enkelt smittet person. Hele landet har stadig udgangsforbud kl. 19-05. Det seneste tal for døde af corona er 7. Kilde: Lefaso.net. TC.