MÅNEDSFORTÆLLING OKTOBER 2020
Sommermødet er blevet en institution vi vores forening. Ideen kom oprindeligt fra Alex Holm Jensen, da han var medlem af bestyrelsen. Vi i bestyrelsen nyder den ene gang om året, hvor vi mødes med god tid til at tale om et bestemt tema.
Inden mødet den 6. september havde vi fået en mail fra kvinderne i M’Balla Sukaabe, hvor de gjorde rede for hvilke aktiviteter, de har gang i. Man kan få et indtryk af det hele ved at læse månedsfortællingerne fra juni og juli 2019. Billedet er stort set det samme. Dengang vi kunne besøge projektet i Gorom-Gorom, var det rimeligt nemt at overskue, hvordan samarbejdet udviklede sig. Det gik også ganske godt i de år, hvor terrortruslen ganske vist havde sat en stopper for disse besøg, men hvor vi stadigvæk kunne mødes i Ouagadougou. Efter at både terror og corona satte en stopper for også sådanne rejser, må vi satse på kvindernes egne beskrivelser i form af mails og telefonsamtaler. I år var sommermødets tema for første gang det samme som sidst – hele spørgsmålet ud, hvordan vi kan udfase samarbejdet på en god måde.
Efter flere timers møde ringede vi som aftalt til kvinderne via WhatsApp. Det er et meget brugt system i Afrika, og vi havde stor fornøjelse af at se hinanden og høre hinandens stemmer og latter. Den succes vil vi sikkert gentage i forbindelse med kommende møder. Vi understregede ikke mindst over for dem, at det ville være os en stor glæde, hvis de kunne finde en samarbejdspartner, så de får et nyt grundlag at fortsætte på, efter vores hjælp stopper. De har fortalt os, at den kontakt de har fået med den afrikanske organisation AIRD, ikke indeholder sådanne perspektiver for dem – bortset fra at nogle af de unge håndværkere, de har skaffet en faglig lokal uddannelse, skal hjælpe med at bygge midlertidige beboelser til internt fordrevne i Gorom-Gorom. Vi vil jo sikre os, at de ikke tror, at en bredere kontakt med en anden samarbejdspartner end os bliver opfattet som mangel på trofasthed. Det er blot et enkelt eksempel blandt mange, hvor vi – ofte famlende – har prøvet at tage højde for, at de og vi kommer fra hver sin kultur.
Men især bekræftede vi, at vi nærmer os en udfasning af vores arbejde. Aldersfordelingen i både medlemsskaren og i bestyrelsen taler sit tydelige sprog, og vi opfatter det som håbløst at forsøge at forynge foreningen – i betragtning af de problemer med at mødes, som er nævnt ovenfor. Samtidigt understregede vi, at vi ikke er ved at lukke her og nu – uden at nævne et bestemt slutår. I diskussionen, der kom forud for disse WhatsApp-samtaler, havde vi talt om, at det stadigvæk er sandsynligt, at 2023 bliver det sidste ”normale” år, så vi derefter trapper ned og gradvist sender de penge, vi på det tidspunkt har og forhåbentligt modtager. Indtil da er det meget vigtigt for os i bestyrelsen at have mange medlemmer bag os. Det giver en afgørende arbejdsglæde, at så mange trofast holder ved. Derfor opgav vi under mødet tanker om at ændre foreningens struktur. Den nedlægges altså først som forening, når vi stopper aktiviteterne.
Vi genoptog også et tidligere diskuteret ønske om gradvist at kunne lægge mere og mere ansvar over på kvinderne i M’Balla Sukaabe. Det er svært at se, hvordan den proces skal foregå, når vi også fremover skal overholde blandt andet de økonomiske regler for danske foreningers arbejde. Og ikke mindst var forudsætningen for den strategi, at Gorom-Gorom ville udvikle sig, så de lokale myndigheder kunne påtage sig et stadigt større socialt ansvar. Denne udvikling er sådan set i gang på mange områder.
De lokale myndigheder er ligesom de landsdækkende i Burkina Faso stærkere, end da vi startede arbejdet i 2003. På adskillige områder er der tegn på en god udvikling, men samtidigt er det en kendsgerning, at der i dag stilles nye og store krav til både myndighederne og civilsamfundet. Baggrunden er ikke mindst terroren i Sahel-området, hvor Gorom-Gorom jo ligger, herunder de mange internt fordrevne, der på nogle måneder har mere end fordoblet byens indbyggertal. Foreningen M’Balla Sukaabe er kun sporadisk involveret i det hjælpearbejde, der er sat i værk for disse nye naboer, men det geografiske område, de arbejder i, er naturligvis voldsomt præget af de nye udfordringer. Samtidigt står M’Balla Sukaabe for nogle værdier, der stort set kan beskrives som de modsatte af terroristernes. Vi satser på, at vore medlemmer vil være med til at hjælpe dem så længe, vi kan, og i den sidste ende være med til, at vi lukker ned på en planlagt og organiseret måde. Forhåbentligt ser deres fremtid på det tidspunkt lidt lysere ud end i dag.
