Tag-arkiv: hverdagsliv

En almindelig familie

Jeg bad kvinderne i M’Balla Sukaabe beskrive en familie i Gorom-Gorom – en, der hverken kan kaldes særligt fattig eller specielt privilegeret. Og for at bringe dem på sporet, stillede jeg dem en masse konkrete spørgsmål.
For at løse opgaven tog de udgangspunkt i de konkrete spørgsmål, som det var forventet – for at indkredse det umulige begreb: en almindelig familie.
Mit eget udgangspunkt var at pejle mig ind på, inden for hvilke rammer man lever sit liv. Nu har vi ikke besøgt dem i næsten 10 år, og meget er sket i de år – af både den ene og den anden slags udfordringer og udviklinger.

Kvinderne skrev, at i Gorom-Gorom familie bor en mand med sine kone samt deres børn og svigerbørn på en grund, som faren står som ejer af.
Huset er bygget af den blanding af sand og ler, som vi kalder banco. Taget er for de mange af strå eller stampet ler på tykke stolper og måtter. Man sover udenfor, under halvtage eller i det fri, undtagen i den kolde tid og i regntiden, hvor alle trækker ind. Derinde er der som regel ikke andre møbler end senge af træ og nogle taburetter.
Jeg glemte at spørge, hvordan en gennemsnitsfamilie skaffer sig drikkevand. Og den bedste oversættelse, jeg kan præstere, af deres beskrivelse af toiletforholdene er, at de er lidet favorable.

Man spiser alle måltider sammen, mænd og kvinder hver for sig, som regel siddende på måtter, og børnene for sig siddende på den bare jord. Måltidet består af hirsegrød eller ris, måske bønner, men mange måltider erstattes af chobal. Det er ganske sundt, men alligevel ikke en fuldgyldig erstatning for et måltid, snarere at betragte som et mellemmåltid.

De kalder som regel retten for gapal, og der findes faktisk en opskrift på Google under det navn: Knus/stød hirsen for at fjerne klid, vask den, rens den og tør den let. Knus/stød hirsen for at få groft mel. Opløs melet i en lille mængde vand. Tilsæt mælk, sukker og krydderier. Tilsæt is efter smag og server. Isen viser, at opskriften ikke stammer fra Gorom-Gorom. Verdensfødevareorganisationen FAO, som er oprindelsen til den, kalder det en dessert.

Kvinderne i M’Balla Sukaabe beskriver desuden, at maden tilberedes af kvinderne i familien i et hjørne af grunden – uden et køkken i vores forstand, og at indkøb er foretaget af familiefaren eller sønner. Man har måske et havebrug uden for byen, sandsynligvis fem dyr, geder og får. Moren er hjemmearbejdende og faren er landmand. Der er ingen i en ”almindelig” familie med et lønnet arbejde, men børnene går i skole – i M’Balla Sukaabe-familierne i kraft af den hjælp de får fra foreningen, husker de at notere. Lektierne laves i skolen, for man har ikke elektrisk lys i hjemmet.
Islam praktiseres både henne i moskéen og i hjemmet.

Hjulpet af de medsendte fotos sidder vi tilbage med en erindring om, at en almindelig familie i Gorom-Gorom hører til verdens fattigste. Den nuværende krisesituation, især på grund af terrorismen, gør de flestes situation meget vanskelig.
Der skal et vist overskud til at hjælpe de dårligst stillede børn. Måske kan vi håbe at nogle M’Balla Sukaabe-værgefamilier – efter snart tyve års samarbejde – er i et lidt bedre situation end det billede, der tegnes her. TC

20210602_091603
20210602_091733
20210602_091822
20210602_091934

Nye tider på hjemmesiden

MÅNEDSFORTÆLLING MARTS 2021

I det meste af vores forenings levetid har vi gjort det samme for at få meningsfuldt liv på den hjemmeside, som du læser på lige nu: En gang om måneden har vi sendt en mail til vores medlemmer og fortalt, hvad den næste månedsfortælling handler om. Indimellem har vi så bragt nyheder og andet relevant stof.
I februars månedsfortælling fortalte jeg om de stigende vanskelighederne med på denne måde at orientere vores medlemmer om livet og vilkårene i M’Balla Sukaabe og i Gorom-Gorom generelt. For fremtiden er det derfor ingen selvfølge, at der kommer en månedsfortælling hver måned. Derimod vil I fortsat få en månedlig mail fra Ulla – nogle gange sikkert med udgangspunkt i en ”nyhed”, der er sendt ud i månedens løb.

Hvad der ikke forandrer sig, er vores ønske om at levere et billede af, hvordan det går for både deres og vores foreninger, og desuden levere et afbalanceret indtryk af udviklingen i området og ind imellem i landet som helhed.
Ikke mindst vil vi videregive vore venners nyheder, som vi modtager dem på mail, på sms og i telefonen. Det stof er ikke altid overensstemmende med det mørke billede, der tegnes af de store medier. Verdenspressen får jo sjældent lokale fremskridt med, for eksempel at der nu er asfalteret og desuden gadebelysning i dele af Gorom-Gorom. For os der har kendt området gennem årtier, er det – som for de lokale – væsentlige fremskridt. Derfor vil nogle opfatte vores dækning som mere subjektiv. Selv opfatter vi den som nævnt som mere afbalanceret.

Vi kan også fortælle, at kvinderne i M’Balla Sukaabe for tiden ikke opfatter corona-smitten som et stort, akut problem. Det kan skyldes, at den ikke rammer så voldsomt som hos os, der har en anden alderssammensætning i befolkningen og oftere bor i store byer. Måske er deres varmere klima en del af forklaringen og muligvis deres mange erfaringer med at inddæmme smitte fra andre epidemier.

De relativt få corona-ofre, der registreres i Burkina Faso som helhed, er også et udtryk for, at mange dødsfald med denne baggrund næppe noteres i de offentlige statistikker.
Derimod nævner vennerne i en sms, at det er et problem for dem, at der ingen afsætning er på kunsthåndværk på grund af de manglende turister. Det har jo tidligere været en ikke uvæsentlig del af deres indtægter. De kan heller ikke fortsætte med fabrikationen af balanites-olie, fordi terrortruslen gør det for farligt at indsamle nødderne. Derimod fortsætter de med at opfede får, som så sælges, når prisen er i top, og med havebruget.

Vi ønsker naturligvis ikke at skjule de alvorlige problemer, der præger hele landet og ikke mindst den nordlige del, hvor Gorom-Gorom ligger.
Men det er lige så vigtigt for os, at vi giver et afbalanceret indtryk af, hvordan situationen og udviklingen opleves af de lokale. Og netop i den sammenhæng har vi nogle muligheder, som ikke er en selvfølge for pressens internationale korrespondenter. TC

Sæbefremstilling

NYHEDER FRA KVINDERNE I GOROM-GOROM

MÅNEDSFORTÆLLING FEBRUAR 2021

Vores forening blev som bekendt grundlagt i 2003. I årene 2008-2011 udgav vi en kalender, som Jens Rossen leverede billederne til, og jeg skrev tekster. Siden da har vi hver måned udgivet en månedsfortælling på www.gorom-gorom.dk, og i flere år var de præget af, at der mindst en gang om året var medlemmer på besøg i Gorom-Gorom som deltagere i en fællesrejse.

Siden regntidsturen i 2012 har vi ikke kunnet besøge dem i Gorom-Gorom på grund af risikoen for kidnapning. Derefter fortsatte nogle medlemmer af både deres og vores bestyrelse nogle år med at mødes et par dage i hovedstaden Ouagadougou. Det gav mulighed for at vende en masse spørgsmål, at gennemgå kvitteringer, at drøfte de aktuelle sager og ikke mindst at forstå hinanden på den baggrund, det giver, når man mødes og kan se hinanden i øjnene, mens man taler – og at have tid og mulighed for at tage et emne op flere gange, når der var brug for at drøfte noget i den ene eller i begge grupper.

Fra terrorangrebet i Ouagadougou i januar 2016 har der ikke været fællesrejser til Burkina, men vi har nydt gavn af, at flere bestyrelsesmedlemmer har deltaget i tilsvarende rejser i nabolandene Benin og Togo – så vi efter den ordinære tur fortsatte til Ouagadougou i bil med henblik på at møde kvinderne og Abdoulaye dér. Efter 2018 har der også været lukket af for den mulighed, men selv om vi ikke kan være fysisk sammen med repræsentanterne fra Gorom-Gorom, har vi benyttet både mail og mobiltelefoner til en hyppig kontakt. Ikke desto mindre bliver det sværere og sværere at få en detaljeret og konkret oplevelse af, hvordan det går i deres forening.

I et forsøg på at råde bod på det problem har vi flere gange sendt dem en opfordring til at skrive en mail om deres aktiviteter og debatter. Herunder er en oversættelse af deres seneste svar:

Hej, kære venner.

Med hensyn til aktiviteter så laver vi stadigvæk de samme ting, såsom opfedning af dyr, havebrug og salg af grøntsager, sæbe med sheasmør. Vi laver ikke længere balanites-olie, fordi vi ikke kan gå ud i steppen på grund af sikkerhedssituationen.
Når vi debatterer, taler vi især om, at der er to år tilbage, hvor I støtter os økonomisk. Og vi spørger os selv, hvordan vi kan fortsætte med at støtte børnene. Vi lægger vægt på, at vi skal øge vores egne bidrag.

For tiden sker de det hos os med hensyn til sikkerheden, at flere landsbyers befolkninger fra tid til anden kommer til Gorom-Gorom, fordi de flygter fra terroristernes kampe og trusler.

Med hensyn til Covid-19 så er situationen fordelagtig, og vi holder derfor stadig til på samlingsstedet. Medlemmerne af bestyrelsen er dog delt i to grupper, når de tager ud til samlingsstedet på grund af Covid-19-risikoen.
Med hensyn til skolegangen, så er situationen lige nu stabil, og undervisningen foregår normalt.

De internt fordrevne er bosat på pladser øst for Gorom-Gorom. NGO’er og Action Sociale hjælper dem.
Til sidst vil vi nævne, at markedet er dyrt. Den stigende befolkning har medført dyrtid på fødevarer.

Efter modtagelsen af dette svar har vi fået bekræftet, at de også stadigvæk arrangerer de traditionelle fællesmåltider, hvor børnene og de unge diskuterer et tema med en kvalificeret oplægsholder. I den kommende måned diskuterer de igen den manglende sikkerhed. TC