Tag-arkiv: landbrug

Yacouba Sawadogo

yacouba sawadagoEndnu en burkiner har modtaget den prestigefyldte Right Livelihood Award, som ofte kaldes den alternative Nobel-pris. Det drejer sig om Yacouba Sawadogo, som modtager den for at have ”forvandlet gold jord til skov og have vist, hvordan bønder kan genoplive deres jord ved en kombination af innovative løsninger og lokal, oprindelig knowhow”.

“Jeg er meget beæret over at modtage Right Livelihood Award, som jeg håber vil hjælpe mig til at fortsætte mine bestræbelser for at beskytte skoven og naturen,” siger han i en pressemeddelelse fra fonden, ifølge globalnyt.dk. ”Jeg håber, at den legitimitet, som denne pris indebærer, vil være med til at inspirere og opmuntre mange andre til at forny deres land til gavn for naturen, lokalsamfund og fremtidige generationer.”

Når jeg i starten skriver ”Endnu en burkiner”, er det, fordi Naam-gruppernes grundlægger, Bernard Lédéa Ouédraogo, der døde sidste år, modtog prisen i 1990. Mere end nogen har han organiseret bønderne i det nordvestlige Burkina, hvor også Sawadogo hører hjemme, med udgangspunkt i netop de metoder, som Yacouba Sawadogo er blevet kendt for at udbrede yderligere. Det ville have glædet inspiratoren og organisatoren Ouédraogo at se en praktiker som ham modtage den samme pris for en indsats med det samme praktiske indhold.

Med prisen følger en million svenske kroner, som Sawadogo deler med fem andre modtagere, nemlig tre saudiarabiske menneskeretsaktivister, der sidder i fængsel, og to latinamerikanske aktivister, som arbejder mod korruption. TC.

Kommunen, provinsen og regionen

MÅNEDSFORTÆLLING JANUAR 2018

Denne månedsfortælling prøver – på to forskellige måder – at fortælle om det område, hvor M’Balla Sukaabe arbejder. Jeg lægger ud med tre små kulturgeografiske skitser om Gorom-Gorom, Oudalan og Sahel-regionens oprindelse:

Legenden siger, at Gorom-Goroms grundlægger, Bilal Benya, gav stedet navn, da han udtalte ordene “goro irmu goro” til sin kone – hvad der betyder ”sæt dig, her vil vi sidde” på songhai. Jeg vil tro, det var engang i 1800-tallet. Da en fransk militærmand omkring 1900 skulle kortlægge området, skrev han Gorom-Gorom i sine noter. Landsbyen/byen er altså ret ny, og det var først efter den franske kolonisering, at den blev områdets administrative centrum. Den ligger i provinsen Oudalan, som har navn efter de tuareger og bellaer, der for længst var blevet de dominerende i området. De var dromedar-nomader og kaldtes “kel ehanan oudalan” (= dem med de blå telte).

Oudalan afgrænses sydpå af Séno-provinsen og østpå af Soum-provinsen. Begge steder er det dominerende folk peuler, som traditionelt har været kvægnomader. Nordpå går provinsen til landegrænsen til Mali og østpå til Niger. Det mest udbredte modersmål i Oudalan er stadig tamashek, men det største fællessprog er i dag peulernes fulfulde, da langt flere tuareger og bellaer taler fulfulde, end der er peuler, der taler tamashek.

Burkina Faso er inddelt i 13 regioner. Det moderne Oudalan er en af fire provinser i Sahel-regionen. Ordet betyder kyst eller bred på arabisk, ørkenhavets bred, og navnet indikerer dermed, at regionen ligger nær Saharas sydgrænse.

STATISTIK 
Det følgende er hentet i den offentlige statistik.

Indbyggertal
I hele regionen cirka 1,3 millioner. Antallet af indbyggere i Oudalan-provinsen er godt 250.000. Den består af fem departementer, og i Gorom-Gorom departementet ligger 87 landsbyer og provinsens eneste bykommune, Gorom-Gorom. I Gorom-Gorom bykommune bor der cirka 115.000. I selve byen mener Wikipedia, at der bor 12.000. Betingelsen for at blive defineret som en bykommune er ikke mindst et vist økonomisk niveau. Cirka 98 % af befolkningen i Oudalan er muslimer.

Fattigdom
Fattigdomsgrænsen i Burkina Faso er primært beregnet ud fra de ernæringsmæssige behov. Betydningen af det valg kan illustreres ved, at den andel af en typisk Gorom-Gorom families forbrug, der går til fødevarer, fra 2003 til 2009 er steget fra 56 % til 75 %. De tilsvarende tal for landet som helhed er 49 og 59 %. I perioden er andelen af udgifter til beklædning og skotøj faldet fra 13 til 4 % – og for bolig, vand, gas m.m. fra 10 til knap 7 %. I den nævnte periode steg antallet på personer, der levede under landets fattigdomsgrænse i Sahel-regionen fra 35 til 42 %. Fattigdomsgrænsen er 82.672 cfa (cirka 1000 kroner) per person om året, og fra 2009 til 2014 er andelen faldet fra 47 % til godt 40 %.

Boligforhold
I Sahel bor cirka 78 % i jordhuse af en eller anden type. I nogle af dem er byggestenene dog styrket af eller pudset med cement. 20 % har boliger af strå. Andelen af dem, der træder af på naturens vegne ude i naturen, er 85 %, mens 16 % i 2009 har en latrin til det formål. Det er værd at bemærke, at i antallet af forbedrede latrin-systemer stærkt.

Kun cirka 2 % af husstandene i Sahel-regionen har elektricitet, og forbruget af petroleum er faldet drastisk til fordel for almindelige batterilamper og -lygter. I 2014 har 9 % solenergi eller en anden type opladelige batterier. Tidligere har den lyskilde ikke figureret i statistikken. Knap en tredjedel henter vand i traditionelle brønde (uden pumpe) eller i vandløb. Cirka 2/3 har deres vand fra brøndboringer eller offentlige vandhaner.

Kvindevilkår
I regionen var der i 2014 i alt 184 kvindeforeninger, hvoraf 157 var dannet med henblik på landbrug og opdræt, mens to arbejdede med sociale formål. En af dem må formodes af være M’Balla Sukaabe.
Ved valget i 2016 blev der valgt 174 personer valgt ind i det kommunale råd i Gorom-Gorom. Valgdeltagelsen var 64 %, men kun 44 % for kvinder. Tallet for valgte kvinder kendes ikke, men i 2012 var det en. TC

Kilde: Annuaire statistique 2014 de la région du Sahel.