Tag-arkiv: lighed

At nærme sig hinanden

En af mine burkinske venner sagde engang, at han ind gik ind for international adoption, for at mennesker med forskellige hudfarver kunne blande sig mest muligt med hinanden: ”På den måde vil der en dag ikke være mere racisme, når vi en dag alle sammen er blevet lysebrune.”
Denne måneds spørgsmål er dog ikke, om den vision er ved at blive realiseret. Men om vi og de som samfund og som mennesker kan siges at nærme os hinanden, ikke mindst i den forstand at vi ligner hinanden. Nogle vil mene – oftest i en politisk betragtning af vor tids aktuelle spørgsmål – at det er gået lige modsat.

Klimaforandringer

Lad mig først tage udgangspunkt i et af vore dages store emner: klimaforandringerne. Det er et brændende og aktuelt spørgsmål, og uanset hvor stor forskel, der er i den måde klimaforandringerne truer os, så er det et emne, vi er fælles om at diskutere, både med hinanden i hver sit land og mellem lande og verdensdele. Vi sidder på den samme side af bordet, så at sige.
Det er en helt anderledes situation end den tørke, der prægede ikke mindst Sahel-området op gennem 1970’erne og 1980’erne. I vores samfund blev den betragtet som et fænomen, der truede ”de andre”, og som vi skulle hjælpe dem med. Vi var stort set enige om at betragte os som overlegne, mens de lokale i blandt andet det nordlige Burkina Faso i de år var ydmygede af både fattigdom og afhængighed. På det psykologiske plan er den nuværende situation omkring klimaforandringerne langt mere ligeværdig.

Moderne teknologi

Brugen af de moderne teknologier, i Burkina Faso især blandt de unge i byerne, er et andet eksempel. Det er et felt, hvor de bruger metoder og vaner, der minder om vores – og nærmer sig vores praksis i et langt hurtigere tempo, end da det har gjaldt om at opbygge moderne skolegang og uddannelsessystemer. Hvis man tænker på, hvordan de netop overståede valghandlinger i burkinske landsbyer blandt andet bliver gennemført og formidlet ved hjælp af moderne teknologier, så er det tydeligt, at afstanden mellem deres og vores praksis nu ligger tættere på hinanden, end den var, da vi lærte hinandens samfund at kende.

Det er i øvrigt ikke så mange år siden, at en dansk ambassadør i Burkina Faso sagde til pressen, at han ikke forventede en situation, der kunne sammenlignes med det arabiske forår, fordi smartphones endnu ikke var udbredte. Under den folkelige opstand i 2014 var de en væsentlig faktor.
Forleden så jeg på Facebook, at en ung burkiner fortalte sine venner, at han indtil videre var udstationeret i Canada og mindede dem om sit WhatsApp-nummer.

Samfundsmæssig udvikling

Deres generelle samfundsmæssige udvikling, i blandt andet økonomisk forstand, har betydet, at forskellen på dem og os er blevet mindre, psykologisk set. Det skal ikke forstås sådan, at jeg påstår, at verdens udvikling er lighedsskabende (som bekendt er det tværtimod sådan, at de allerrigeste ejer stadigt mere i forhold til den fattigste halvdel af menneskene), men når de fattiges samfund går fra at være præget af selvforsyning og eksistensminimum til et begrænset materielt forbrug, så har vi lettere ved at forstå hinanden, fordi vi trods alt befinder os i den samme samfundstype, om end i hver sin ende af skalaen.  

Jeg kunne også pege på, at frygten for islamistisk præget terror er fælles for mange mennesker hos både dem og os, og at den, alt andet lige, bringer os nærmere hinanden.

Multikultur

Som en afgørende faktor vil jeg til sidst nævne de moderne europæiske samfunds stigende karakter af multikultur. Vores eget land var jo indtil for få årtier siden præget af en udpræget enhedskultur, og meget tyder på, at vi nu langsomt bevæger os mod en mere multikulturel tilstand. Hvad det kommer til at betyde for vores grundlæggende opfattelse af ”de andre”, er ikke til at sige med sikkerhed, men det ser meget ud til, at vores og deres samfund også i den forstand nærmer sig hinanden. De har jo været multikulturelle ”altid”, og det har sat sit store præg på deres traditionelle tankesæt og deres traditioner. Jeg mener ikke mindst at kunne se en afgørende udvikling i vores danske måde at tænke på, så den allerede nu ligger tættere på deres. Det er sjældnere end for årtier siden, at vi danskere tænker og reagerer enstrenget. Oftere tager vi højde for sammenhænge og søger at se helheder, undertiden komplicerede sammenhænge. Netop dette tankesæt, mener jeg, har ”altid” præget den vestafrikanske kultur.
Jeg vil derfor tillade mig at udlede, at hele denne tilnærmelse – som jeg her har givet nogle få og kun skitserede eksempler på her – er udgangspunkt for en stigende ligeværdighed i vores indbyrdes forhold. Dét er pointen, og uanset alle forskelle mellem dem og os, og uanset hvor mange problemer, der banker på for at blive løst, er den afgørende vigtig.

Om så afgørende værdier går tabt, hvis vi efterhånden ligner hinanden mere og mere, så vi kulturelt bliver lysebrune alle sammen, og særpræg og forskelligheder dermed forsvinder, det er bestemt et emne, der er værd at tage op, men det er en anden historie. TC