Tag-arkiv: statistik

Kommunen, provinsen og regionen

MÅNEDSFORTÆLLING JANUAR 2018

Denne månedsfortælling prøver – på to forskellige måder – at fortælle om det område, hvor M’Balla Sukaabe arbejder. Jeg lægger ud med tre små kulturgeografiske skitser om Gorom-Gorom, Oudalan og Sahel-regionens oprindelse:

Legenden siger, at Gorom-Goroms grundlægger, Bilal Benya, gav stedet navn, da han udtalte ordene “goro irmu goro” til sin kone – hvad der betyder ”sæt dig, her vil vi sidde” på songhai. Jeg vil tro, det var engang i 1800-tallet. Da en fransk militærmand omkring 1900 skulle kortlægge området, skrev han Gorom-Gorom i sine noter. Landsbyen/byen er altså ret ny, og det var først efter den franske kolonisering, at den blev områdets administrative centrum. Den ligger i provinsen Oudalan, som har navn efter de tuareger og bellaer, der for længst var blevet de dominerende i området. De var dromedar-nomader og kaldtes “kel ehanan oudalan” (= dem med de blå telte).

Oudalan afgrænses sydpå af Séno-provinsen og østpå af Soum-provinsen. Begge steder er det dominerende folk peuler, som traditionelt har været kvægnomader. Nordpå går provinsen til landegrænsen til Mali og østpå til Niger. Det mest udbredte modersmål i Oudalan er stadig tamashek, men det største fællessprog er i dag peulernes fulfulde, da langt flere tuareger og bellaer taler fulfulde, end der er peuler, der taler tamashek.

Burkina Faso er inddelt i 13 regioner. Det moderne Oudalan er en af fire provinser i Sahel-regionen. Ordet betyder kyst eller bred på arabisk, ørkenhavets bred, og navnet indikerer dermed, at regionen ligger nær Saharas sydgrænse.

STATISTIK 
Det følgende er hentet i den offentlige statistik.

Indbyggertal
I hele regionen cirka 1,3 millioner. Antallet af indbyggere i Oudalan-provinsen er godt 250.000. Den består af fem departementer, og i Gorom-Gorom departementet ligger 87 landsbyer og provinsens eneste bykommune, Gorom-Gorom. I Gorom-Gorom bykommune bor der cirka 115.000. I selve byen mener Wikipedia, at der bor 12.000. Betingelsen for at blive defineret som en bykommune er ikke mindst et vist økonomisk niveau. Cirka 98 % af befolkningen i Oudalan er muslimer.

Fattigdom
Fattigdomsgrænsen i Burkina Faso er primært beregnet ud fra de ernæringsmæssige behov. Betydningen af det valg kan illustreres ved, at den andel af en typisk Gorom-Gorom families forbrug, der går til fødevarer, fra 2003 til 2009 er steget fra 56 % til 75 %. De tilsvarende tal for landet som helhed er 49 og 59 %. I perioden er andelen af udgifter til beklædning og skotøj faldet fra 13 til 4 % – og for bolig, vand, gas m.m. fra 10 til knap 7 %. I den nævnte periode steg antallet på personer, der levede under landets fattigdomsgrænse i Sahel-regionen fra 35 til 42 %. Fattigdomsgrænsen er 82.672 cfa (cirka 1000 kroner) per person om året, og fra 2009 til 2014 er andelen faldet fra 47 % til godt 40 %.

Boligforhold
I Sahel bor cirka 78 % i jordhuse af en eller anden type. I nogle af dem er byggestenene dog styrket af eller pudset med cement. 20 % har boliger af strå. Andelen af dem, der træder af på naturens vegne ude i naturen, er 85 %, mens 16 % i 2009 har en latrin til det formål. Det er værd at bemærke, at i antallet af forbedrede latrin-systemer stærkt.

Kun cirka 2 % af husstandene i Sahel-regionen har elektricitet, og forbruget af petroleum er faldet drastisk til fordel for almindelige batterilamper og -lygter. I 2014 har 9 % solenergi eller en anden type opladelige batterier. Tidligere har den lyskilde ikke figureret i statistikken. Knap en tredjedel henter vand i traditionelle brønde (uden pumpe) eller i vandløb. Cirka 2/3 har deres vand fra brøndboringer eller offentlige vandhaner.

Kvindevilkår
I regionen var der i 2014 i alt 184 kvindeforeninger, hvoraf 157 var dannet med henblik på landbrug og opdræt, mens to arbejdede med sociale formål. En af dem må formodes af være M’Balla Sukaabe.
Ved valget i 2016 blev der valgt 174 personer valgt ind i det kommunale råd i Gorom-Gorom. Valgdeltagelsen var 64 %, men kun 44 % for kvinder. Tallet for valgte kvinder kendes ikke, men i 2012 var det en. TC

Kilde: Annuaire statistique 2014 de la région du Sahel.

Har vore venner stadig brug for vores hjælp?

MÅNEDSFORTÆLLING AUGUST 2017

Den seneste månedsfortælling formidlede en optimistisk historie om dansk engagement i de nye verdensmål frem mod 2030, og vi kan tilføje, at Danmark i juli 2017 for første gang skulle fremlægge sit arbejde i FN. I denne sammenhæng ser Danmark ud til både at have skurkens og heltens rolle.
Trods faldende bistandshjælp til de fattigste lande, har vi siden 1974 levet op til FN’s mindstemål på 0,7 % af bruttonationalproduktet. Nøgleordet for de nye verdensmål er bæredygtighed, og trods vores ry for gode resultater inden for vedvarende energi, ligger vi meget højt i det, der hedder økologisk fodaftryk. Det vil sige, at vores livsstil kræver langt flere ressourcer, end naturen kan nå at genoprette.

Burkina Faso bruger derimod mindre af jordens ressourcer end deres statistiske ”ret”, og vinklen på denne månedsfortælling er burkinsk. Her er det centrale dog at få udryddet sult og ekstrem fattigdom. Det vil ikke mindst betyde ubeskriveligt meget for almindelige menneskers muligheder i Oudalan-provinsen, hvor Gorom-Gorom ligger.
Specifikt om Oudalan kan vi kun sige, at tal fra Burkina Fasos statiske bureau, INSD, bekræfter, at landets fattigste regioner ligger i det nordlige Burkina, og at 92 % af landets fattige bor uden for byerne. Med andre ord: Vore venner har et svært udgangspunkt.
INSD kan også fortælle, at landets økonomiske vækst i 2014 og 2015 er steget en anelse mindre end det gennemsnit på 6 %, man noterede for2003-13. Alligevel er andelen af ekstremt fattige (som lever af 1,25 dollar om dagen) fra 2009 til 2014 faldet fra 47 til 40 %.
Den almindeligste målestok for udvikling er FN-organisationen UNDP’s menneskelige udviklingsindeks (HDI). Heri indgår økonomi, middellevetid og skolegang/uddannelse med lige stor vægt. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes udviklingsstade end økonomi alene.
Tallene for Burkinas udvikling fra 2005 (hvor vi for alvor var i gang med samarbejdet med M’Balla Sukaabe) og frem til 2016, viser, at den forventede levealder er steget fra 48 til 59 år, andelen af børn der kommer i skole er steget fra 45 til 87 %, alfabetisering af voksne over 15 år fra 24 til 36 %.

I 2005 var Burkina Faso rangeret som nr. 175 af 183 lande – og i 2016 som nr. 185 af 193. I begge målinger altså verdens 9. fattigste land.
Og hvad så med optimismen? Jo, det går virkelig fremad i Burkina Faso – dog ”kun” i samme takt som i andre meget fattige lande. Og vore venner bor i et af de områder, der er hårdest ramt af fattigdom, og hvor udviklingsmulighederne er vanskelige.
Den burkinske præsident har holdt sit valgløfte fra 2015 og gjort en række sundhedsydelser til børn og kvinder gratis. Hvordan hans regering vil leve op til et andet centralt punkt fra valgkampen – at skaffe et stigende et antal unge et arbejde – er endnu uvist.
Vi har altså gode grunde til at mene, at vores bidrag er nødvendigt. Til gengæld har vi også gode grunde til at tro på, at det nytter. TC